Kvinde sveder
Ser du også sådan her ud på en varm sommerdag?© Getty Images

10 ting, du helt sikkert også er træt af, hvis sommeren bare ikke lige er din årstid

Det evige spørgsmål: Dyne eller ej?

29. juni 2022 af Marianne Fischer, Henny Müller Dahl

1. At blive spurgt igen og igen (og igen), hvorfor du ikke er blevet lidt mere solbrun. Det mest typiske spørgsmål, som alle skal lade være med at spørge os, der bare ikke bliver brune om sommeren

2. At være fedtet ind i solcreme. Du hader helt sikkert at smøre dig ind i din superdrøje solcreme, som aldrig trænger helt ind i huden (men heller ikke efterlader et shiny beach-look, som modellerne har. Nej, du ser bare fedtet ud).

3. Den forfærdelige solskoldning, der kommer før eller siden. Når du bliver for grådig efter strålerne og lidt for nærig med cremen, ender det galt. Og det gør det alt for tit.

4. At ikke kunne være hverken inde eller ude, fordi det simpelthen er for varm alle steder. “Undskyld mig, men HVOR skal jeg så være? Helt ærligt!” 

5. Det evige spørgsmål: Dyne eller ej? Måske er det på tide at købe den der sommerdyne, din mor har snakket om? Din almindelige dyne er alt for varm, og dit lagen er for koldt. Du kan bare ikke vinde. 

6. Dårlig samvittighed. Bare fordi solen skinner udenfor, forsvinder din seriemani jo ikke. Men i stedet for at slappe af med et tæppe og varm kakao i sofaen får du dårlig samvittighed, når du kaster dig over dit fjerde afsnit af den serie på Netflix, du lige er begyndt på. 

7. At give selvbruner et forsøg, selvom du allerede ved forinden, at det vil gå galt. Mon ikke snart det bliver moderne med striber på kroppen?

8. At stå tidligt op, fordi du ikke har andre valg. Uanset hvor smadret du er, og hvor gerne du vil sove længe, er det tæt på umuligt, når solen skinner ind ad vinduerne fra klokken halv fem om morgenen.

9. Larmen, der er over alt. Larmende motorcykler, soundbokser i parker, højtråbende, fulde mennesker... Ja, der er mange (irriterende) lyde. Endnu en grund til, at du ikke kan sove. Fedt... 

10. Alle de kryb og insekter, der ikke vil give dig fred. Sommeren er ikke lige den fedeste tid, hvis du bare er vildt bange for hvepse. Og i øvrigt heller ikke, hvis du er pollenallergiker