Adele går undercover som fake Adele og snyder sine look-alikes

Vi troede ikke, vi kunne elske hende højere, end vi allerede gjorde. Vi tog fejl

23. november 2015 af Marianne Fischer

Hvis ikke vi allerede var fan af kvinden med det alt for sprøde stemmebånd og bagmanden bag vores vores nye yndlingsballade 'Hello', så er vi det i hvert fald nu. Udover at være velsignet med en stemme, der kan varme selv den koldeste vinterdag, så er damen også spækket med humor. Noget, hun beviste, da hun – i anledning af udgivelsen af sit nye album ‘25’ – tog fusen på en gruppe Adele look-alikes. Det er altså ikke kun Ellen DeGeneres, der kan lave sjov med sangerinden – det kan hun heldigvis også selv.  

Adele med sceneskræk

Her klædte Adele (med falsk plastiknæse, -hage og -kinder) sig nemlig ud som look-aliken Jenny, der næsten besvimede, inden hun skulle op på scenen og som også måtte få en chance til, da hun kiksede det første forsøg. Der var altså ingen af de ‘andre’ look-alikes, der havde en chance for at vide, at de rent faktisk stod ved siden af deres største idol. Men det opdagede de hurtigt, da Adele brød ud i sang, og reaktionerne var mildest talt rørende.

Se videoen nedenfor.