Channing og Jenna genindspiller legendarisk dansescene fra filmen, hvor de forelskede sig i hinanden

De ‘stepper up’ – og vi eeeeelsker det!

12. august 2016 af Sara Møller Christensen

Channing og Jenna Dewan Tatum har flere gange bevist, at de er verdens sødeste par, og saftsuseme om de ikke lige har gjort det igen.

I anledning af 10-års jubilæet for dansefilmen Step Up, hvor de to turtelduer blev forelskede i hinanden både på og uden for skærmen, har uimodståelige Jenna (vi forstår, hvorfor han elsker hende) uploadet en video. 

Og det er ikke en hvilken som helst video. Det er en video, der får løftet fra Dirty Dancing til at ligne noget, vi alle kan lave stangstive på et dansegulv kl. 4 i nat.

Som Jenna skriver: “We had to!” Og det har hun helt ret i. Ellers havde vi aldrig tilgivet hende (det var svært nok at komme os over, at hun hapsede gudeskønne Channing, før nogen af os andre fik chancen).

Tillykke med jubilæet – til både Step Up og Channing og Jenna!