Avengers - Age of Ultron
En nordisk gud, en soldat fra anden verdenskrig, et grønt monster og en kvindelig lejemorder, der kæmper side om side. Der er et eller andet ved konceptet Avengers, der ikke helt giver mening på papiret - men på det store lærred spiller det 100 procent! Det fede ved Avengers: Age of Ultron er nemlig, at filmen ikke tager sig selv for højtideligt. Som en af karaktererne siger i den nye film: “We're fighting an army of robots and I have a bow and arrow.”
Netop den humor er det, der gør den nye Avengers-film til genial underholdning. Age of Ultron er et action-overflødighedshorn af virkeligt sjove, skæve, charmerende (og virkelig buff) karakterer og de mest blærede kampscener. Er det for meget? Ja. Er det fedt? Ja!
Hvis du ikke har set 1'eren endnu, så gør det inden - så er du helt klar til 2'eren, som er endnu federe!