Venner spiller drukspil med kort
Der findes et hav af sjove drukspil med kort – vi har samlet de bedste her. © Getty Images

5 sjove drukspil med kort, der sætter gang i festen

Hvem skal have klask i kort i aften?

10. januar 2020 af Simone Overgaard Aaberg

Hvem elsker ikke et hyggeligt spil kort? Kombinér det med lækre alkoholiske drinks, og du har et perfekt match!   

Det bedste ved drukspil med kort er, at det ikke kræver andet end... Ja, kort! Har du ikke et liggende derhjemme, så kan du skaffe dig et sæt spillekort billigt i det nærmeste supermarked (gerne på forhånd, så du ikke skal rende ned efter et på selve aftenen). 

Sjove drukspil med kort 

Måske du allerede kender et par stykker, men bare lige skal have genopfrisket reglerne? Så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig samlet nogle af de klassiske drukspil med kort, som er geniale, når der skal være fest! 

Se alle fem drukspil med kort i artiklen her – måske du endda kan finde inspiration til nye, sjove spil? Hvis du vil have endnu flere druklege at vælge i mellem, har vi samlet de sjoveste drukspil til din fest her

1. Røvhul

Alle kortene fordeles mellem deltagerne. To'ere tæller som højeste kort, efterfulgt af et'ere/essere, konge, dame, knægt, ni, otte og så videre. 10'ere og jokere rydder bordet. Spilleren med klør tre starter og kan lægge lige så mange kort af samme variant, som han eller hun vil. Deltageren der er efter, skal så ‘toppe’ det eller de kort, der ligger i bunken, ved at lægge et eller flere med en højere værdi. 

Lagde deltageren før eksempelvis to kort ud, så skal næste deltager også lægge to kort ud – med en højere værdi (eller rydde bordet). Hvis den næste deltager ikke kan gøre noget, så melder han eller hun pas og tager en tår af sin genstand (eller flere tåre... Antallet kan I aftale på forhånd). 

Det gælder om at komme af med alle sine kort, og når det lykkes, så kan personen vælge at give en tår ud til en af de tilbageværende deltagere. Sidste deltager med kort på hånden taber første runde og får et ‘R’ og drikker tre tåre (drukspillet bliver ved, indtil en af deltagerne har fået alle bogstaver i Røvhul og altså er den endelige taber af spillet). 

Tre veninder spiller drukspil med kort
I kan både være få og mange, når I spiller drukspil med kort. © Getty Images

2. Fuck the dealer

I det her drukspil med kort kan det gå særligt hårdt ud over den person, der deler kortene ud (men bare rolig, det skal I selvfølgelig skiftes om)! 

Spillet er ganske simpelt og går ud på, at dealeren sidder med hele kortbunken og lægger ét kort ned ad gangen. Den første deltager siger et tal – gætter deltageren rigtigt, så bunder dealeren! Gætter han eller hun forkert, så tager personen selv en tår. 

Gættede deltageren ikke det rigtige tal, får han eller hun en chance til. Nu skal personen blot sige ‘højere’ eller ‘lavere’, hvilket hentyder til, om han eller hun tror, at det næste kort i bunken er enten højere eller lavere, end det kort det ligger på bordet. Får deltageren ret, så tager dealeren en tår – hvis ikke, så tager deltageren selv en tår. Herefter er det næste deltagers tur. 

I kan selv vælge, om I vil skifte dealer undervejs (for eksempel efter at en deltager har gættet forkert flere gange), eller om I vil køre hele bunken ud, før den næste bliver dealer.

3. Snyd

For at spillet skal fungere mest optimalt, så skal I være mellem tre-fem deltagere. Alle deltagere får så syv kort hver. Personen, der har givet kortene, starter med at lægge et kort ud på bordet med billedsiden nedad og fortæller samtidig, hvilket kort der er tale om. Spillet forsætter bagefter således:

  • Næste deltager skal så lægge et tilsvarende kort enten i tal eller kulør (det vil sige, at hvis kortgiver lagde en spar fem, så skal næste deltager lægge enten en fem'er eller en spar). Kortet skal igen lægge med billedsiden nedad, og deltageren skal fortælle, hvilket kort der er tale om.

  • Her må deltageren godt snyde, forstået på den måde, at selvom han eller hun ikke har et kort, der kan lægges ned, kan personen godt lægge et andet kort og så blot bluffe og sige, at det er et kort, der passer til. Næste deltager kan så vælge, om de tror på den forrige deltager eller ej.
  • Mener deltageren (hvis tur det er), at den forrige deltager snød, så kalder personen snyd og vender kortet. 
  • Hvis det passede, hvad den forrige deltager sagde, så skal deltageren der kaldte snyd tage tre kort fra bunken som straf og samtidig drikke to tåre. Var der derimod tale om snyd, så skal forrige deltager tage sit kort tilbage og tage yderligere tre kort som straf samt tre tåre.
  • Hvis du ikke kan noget og ikke vil forsøge at snyde, så må du tage et kort fra bunken (maks tre per tur). Får du ikke noget, der passer på det i bunken, så går turen videre. 
  • Den første til at komme af med sine kort vinder. 

4. Vandfald

Vi er ret sikre på, at Vandfald hører til blandt de mest populære drukspil med kort – og det forstår vi godt. Spillet er nemlig ret nemt at forstå (når altså lige I har fået genopfrisket reglerne), så alle burde kunne være med! Der er heller ikke begrænsning på, hvor mange I kan være med til at spille, så alle der har lyst samles rundt om flasken. 

I skal blot finde et spil kort frem og en høj genstand (en flaske er som sagt oplagt, men har I ikke lige en ved hånden, kan I bruge noget andet med lidt højde). 

I finder de klassiske vandfald regler lige her (og vi har også tilføjet en lidt frækkere version, hvis I er til sådan noget!).

Vandfald drukspil med kort
Vandfald er uden tvivl et af de mest populære drukspil med kort. © Woman

5. Pyramide

Kortgiveren starter med at dele fire kort ud til hver deltager med billedsiden nedad. Herfra må deltagerne kigge på deres kort én gang – og det gælder om at huske sine kort, for du får ikke mulighed for at se dem igen. Alle lægger deres kort foran sig med billedsiden nedad (placér dem eventuelt strategisk, så du bedre kan huske dem). Spillet fortsætter bagefter således:

  • Kortgiver laver en pyramide ud af de andre kort i bunken. Start med at lægge ét kort øverst, nedenunder lægges to kort, under det lægges tre kort – og sådan forsætter det, til I har syv rækker (eller flere, hvis I vil blive ved længe). Hvert andet kort på en række skal ligge vandret.
  • Herefter vendes ét kort ad gangen startende fra toppen. Hvis kortet eksempelvis er en dame, så kan alle deltagerne der har en dame (eller påstår at de har en) give en tår ud til en hvilken som helst deltager. 
  • Deltageren, der modtager tåren, kan så vælge, om han eller hun tror på den person, der gav tåren ud. Hvis deltageren godtager det, så drikker han eller hun en tår af sin genstand. Tror deltageren ikke på det, så skal den person, der påstår at have kortet, vise sit kort. Kan personen ikke det, så skal han eller hun drikke dobbelt af de tåre, som der blev givet ud. 
  • Hvis personen derimod godt kan fremvise kortet, så skal deltageren, der ikke troede på ham eller hende, drikke tre gange det antal tåre, der blev givet. 
  • Det kort der er blevet vendt og vist skal herefter byttes ud med et nyt.
  • For hver række i bevæger jer nedad i pyramiden drikkes der det antal tåre, som rækken er nået til (altså tre tåre, hvis I er på tredje række). Hvis kortet ligger vandret, uddeles der dobbelt antal tåre!
  • Når alle kort er vendt, så gælder det til sidst om at kunne huske sine kort i den rækkefølge, som de blev lagt på bordet. Kan en deltager det, så slipper personen for at drikke. Kan deltageren derimod ikke huske det, så skal personen for hvert forkert sagt kort drikke en tår. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her