Duetten, du ikke vidste, du manglede: Taylor Swift og Phoebe på ‘Smelly Cat’

Vi ved ikke, hvem vi elsker højest: Taylor, Phoebe eller Smelly Cat?

27. august 2015 af Sara Møller Christensen

Taylor Swift har gjort det til en tradition at tage gæstestjerner med på scenen på sin ‘1989’-turné. Og selvom der har været prominente navne som Mary J. Blige, The Weeknd og Julia Roberts iblandt, så overgik hun sig selv i går i Los Angeles.

Med sig på scenen havde hun nemlig selveste Phoebe Buffay (aka Lisa Kudrow), som joinede Taylor i en fabelagtig version af ‘Smelly Cat’. Se, hvordan de to stjerner fik hele publikummet til at synge med – vi ville også have skrålet pænt højt, hvis vi havde været der!