Dumbledore i Fantastic Beasts
© Heyday Films

Dumbledore skal være med i Fantastic Beasts-filmene

Vores forventninger til serien er lige steget markant!

8. november 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Det vrimler med fantatiske nyheder til alle os Harry Potter-fans, som går og glæder os til at blive viklet ind J.K. Rowlings magiske univers endnu engang. I næste uge får den første af spin-off filmene Fantastic Beasts and Where to Find Them premiere – og vi har jo lige fundet ud af, at selveste hr. Johnny Depp skal være med!

Dumbledore kommer

Fantastic Beasts-filmene (med søde Eddie Redmayne!) foregår flere årtier før Harry Potter-serien, og det har ledt mange af os fans til spekulere over, om vi mon ville komme til at rende ind i yngre filmkarakterer fra HP-universet. 

Vores bønner er nu blevet hørt! For filminstruktøren for Fantastic Beasts har netop bekræftet, at vi får fornøjelsen af ingen andre end Albus Dumbledore i film nummer to. Han er netop gået i gang med at finde den rigtige skuespiller til jobbet. Vi glæder os allerede til at få det afsløret, selvom vi nok må væbne os med tålmodighed.

Nu vil vi altså bare gerne trylle os frem til efteråret 2018, hvor efterfølgeren får premiere. 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Læs mere her.