Ekstra julegave: I dag starter ‘Grey's Anatomy’-maraton på Kanal 4

Så ved du, hvad dagene indtil nytår skal gå med – udover at spise konfekt

25. december 2015 af Sara Møller Christensen

‘Grey's Anatomy’ er én af de tv-serier, der i årenes løb har betydet mest for os – og det er helt sikkert den, der har fået os til at tude flest gange. Nu kan du du få et glædeligt og tårevædet gensyn med de første tre sæsoner, når Kanal 4 kører ‘Grey's’-maraton fra 25. til 30. december.

Så når familien begynder at gå dig lidt på nerverne, og du simpelthen ikke orker flere julefrokoster, har du den perfekte adspredelse klar. Hohoho!

Hvis du ikke vil gå glip af noget, skal du sidde klar hver dag kl 11, og så fortsætter Meredith, McDreamy og alle de andre underholdningen frem til kl. 19.

God fornøjelse – og tudetur!

Psst... Hvis ‘Grey's Anatomy ikke lige er dig (eller du bare har set serien alt for mange gange), kan du få en guide til de 15 bedste serier på Netflix lige her