© Twentieth Century Fox/ Paramount Pictures/ Lightstorm Entertainment

10 hjerteskærende stadier, vi gennemgår, hver gang vi ser Titanic

Titanic er en vildere rutsjetur for vores følelser end en tur i Tivolis mest ekstreme forlystelse!

9. december 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

1. Vi starter altid med håb. Okay, måske dør Jack ikke denne gang... Måske sejler de slet ikke ind i isbjerget?!

2. Vi forelsker os igen. Lad os være helt ærlige – vi falder lige hårdt for Jack (og Leo D), hver gang vi ser Titanic

3. Vi er lidt oppe at køre. Bilscenen fungerer altså bare hver gang!

4. What?! Vi bliver seriøst forargede. Da Cal, Roses forlovede, får det til at se ud, som om Jack har stjålet den dyre diamant, som Rose havde om halsen, da han tegnede hende (som en af sine franske piger...). Not Cool, Cal! 

5. Argh! Frygten sætter ind, da skibet rammer isbjerget. De dør ikke, vel? Sig, de ikke dør denne her gang!

6. Gennemtrængende vrede. I frustration råber vi ad Rose: “Flyt dig nu, så der er plads til Jack!”


7. Vrede 2.0
. Vi råber af Jack: “Jamen, du prøvede jo kun at komme op ved siden af Rose én gang! Prøv igen. Prøv nu igen. Prøv igen!” 

8. Vi overvældes af sorg. Vi bryder ud i gråd, hver gang det går op for os, at Jack faktisk dør. Okay, vi vidste det jo godt, men kunne filmen ikke ende anderledes? Bare én gang? 

9. En følelse af accept. Jack skulle dø. Filmen ville jo ikke have være lige så god, hvis ikke Jack var død. Det er i hvert fald dét, vi fortæller os selv.

10. Glemsel. Vi glemmer, hvor ondt det faktisk gør at se filmen, hvilket starter det hele forfra, næste gang vi beslutter os for at se den. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori