Landmand søger kærlighed
Hvis du spørger os, findes der (næsten) ikke noget bedre end Landmand søger kærlighed. © blu, TV 2

12 grunde til, at du ikke kan lade være med at se Landmand søger kærlighed

Du nyder virkelig at krumme tæer over alle de akavede øjeblikke

16. oktober 2018 af Michelle Andersen

1. Du ved, at du er garanteret masser af smil på læberne. Du havde faktisk aldrig forestillet dig, at det kunne være romantisk at malke en ko – men der kan åbenbart sagtens opstå gnister mellem to mennesker, mens de holder på et yver. 

2. Du går ret meget op i, hvilke kvinder landmændene skal vælge. Faktisk overvejer du en karriere inden for datingbranchen, for du har fundet ud af, at du er utrolig god til det der med at gennemskue, hvem der passer sammen – og hvem der virkelig ikke gør! 

3. Du ved, at tirsdag aften er reddet, uanset hvordan din dag har været. Hvem er det, der skal have en kæmpe highfive for at have opfundet fjernsyns-dating kombineret med kokasser, smækbukser og små intriger?!

4. Ja, faktisk elsker du bare dating-programmer generelt. Der er bare noget utroligt befriende ved, at det for en gangs skyld ikke er dig, som er på en nervepirrende date. 

5. Du nyder virkelig at krumme tæer over alle de akavede øjeblikke. Tak, kære landmænd, for at være så gode til at skabe masser af virkelig kiksede situationer med (alt for meget) akavet stilhed! Så deeet...

6. Du kan ikke lade være med at tænke ‘godt det ikke er mig’, når en date kikser fuldstændig. Du priser dig bare lykkelig over, at du trods alt aldrig har været på en kikset date af den kaliber. Endnu...

7. Du synes, det er vildt underholdende at høre på en ægte sønderjysk dialekt. Og det er lige præcis det faktum, at du ikke forstår en pind af, hvad der bliver sagt, der gør det møghamrende sjovt. 

8. Faktisk synes du også, at den der sønderjyske dialekt er en smule charmerende. Hvem kan for eksempel stå for Dennis fra sæson fire? 

9. Du er mildest talt også helt vild med søde Lene Beier. Programmet ville seriøst ikke være det samme uden hende. Tak, Lene. Bare tak.

10. Selvom du helst ikke vil indrømme det, synes du faktisk, at de der landmænd kan være ret så attraktive... Hvorfor er der aldrig nogen der har fortalt dig, at en mand i overalls sagtens kan være sexet? 

11. Programmet har fået dig til at indse, at den der tilværelse som landmands-kone ikke lyder så dum endda. Inderst inde håber du bare på, at din favorit-landmand ikke finder kærligheden i programmet, for du er SÅ klar til at flytte ind på gården! 

12. Du er blevet ret overbevist om, at en landmand er den bedste kæreste i verden. Nu venter du bare på, at du kan skrive et sødt brev til den mest charmerende af dem fra næste sæson...

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori