Donna | Kelly | Beverly Hills, 90210
© 90210 Productions, Fair Dinkum Productions, Propaganda Films, Spelling Television, Torand Productions

14 life lessons, vi har lært fra Beverly Hills 90210 – som vi er dybt taknemmelige for

Dobbelttjek altid ordbogen i udlandet, når I bestiller mad!

15. april 2018 af Amalie Kjær Boel

Før vi fik de kendte dramaserier som Gossip Girl, Glee og Døde piger lyver ikke sad mange af os klistret til tv’et hver gang, at Beverly Hills, 90210 kørte over skærmen. Vi sad klar og ventede på endnu et afsnit, der ville handle om, hvem der nu skulle date Dylan, og hvad Steve nu havde gjort galt. Derudover er Beverly Hills, 90210 også en serie, der har lært os en masse gennem de 10 sæsoner – vi har lavet til en liste lige her. 

1. Du kan ikke rejse fra dine problemer

Hvis alt er blevet for meget, så kan det være fristende at pakke kufferten og smutte et lækkert sted hen væk fra alle dine problemer. Men der er bare lige den risiko, at dine problemer bare ligger og venter på dig, idet du så kommer hjem igen – og at din bedste veninde også lige har snuppet din kæreste. Ja, det er Beverly Hills, 90210 i en nøddeskal.

2. Tænk dig lige en ekstra gang om

Lad endelig være med at omgås den nye slemme pige, som tager stoffer, og lad være med at date den nye labre fyr med mor-problemer. Og så er det måske heller ikke jordens bedste idé at tage den samme gallakjole på som din bedste veninde – hvis I begge går ufatteligt meget op i, at I skal skille jer ud. 

3. Dobbelttjek altid ordbogen i udlandet, når I bestiller mad

Det er lige meget, om du tror eller ved, at du er flydende i et andet sprog, for det er altid en vildt god idé lige at tjekke ordbogen en ekstra gang. For det kan godt ske, at du faktisk kommer til at bestille udsøgt hjerne frem for noget, der var mere i din smag.

4. Money doesn’t buy happiness

Selvom nogle af dine veninder måske bor bedre, har dyrt tøj, bil og penge i bunkevis, så er det altså ikke ensbetydende med, at de er lykkeligere end dig. For selvom en som Kelly i serien virker til at have det hele, så har hun også en mor, der ryger ind og ud af afvænning. Hvorimod at familien Walsh virker til at være ligesom de fleste, almindelige familier. 

5. Hold dig fra stoffer

Hvilket nok egentlig er en selvfølge – men derudover så er slankepiller, kulter, gambling, utroskab og plagiering din studiekammerats opgaver heller ikke den bedste idé – lige meget hvilken undskyldning du end har. 

6. Vælg altid dig selv først 

Selvom Kelly lavede en masse uheldige valg i serien, så formåede hun at lave én, som vi alle kan lære noget af. Nemlig “I choose me,” hvilket er mega sejt, da hun står og egentlig skal vælge imellem Brandon og Dylan – svært valg, we know, you go girl

7. Vold er aldrig okay

Lad os sige, at du er i et voldeligt forhold (ligesom Donna i serien) – fysisk eller psykisk – så er det aldrig okay, at din kæreste skubber dig ned af trapperne. For hvis han gør det, så elsker han dig ikke – i hvert fald ikke på den gode og sunde måde. Vold i parforholdet er aldrig okay, og hvis du selv oplever det, skal du tale med nogen om det.

8. Venner er vejen frem 

Budskabet i de fleste serier handler jo om venskab. Lige meget hvad denne gruppe af venner går igennem, så støtter de altid hinanden – eller finder en måde at tilgive hinanden på. Hvis du er en rigtig hardcore fan af serien, så ved du nok også godt, hvem du ville være i denne vennegruppe.

9. Mødre har altid noget visdom at dele ud

Lige meget om din mor minder om Cindy Walsh eller Jackie Taylor, så ved de fleste mødre godt, hvordan de skal rådgive os på bedst mulige måde. Selvom Walsh-familien altid har det helt rigtige at sige, så formår Jackie faktisk at sige noget virkeligt klogt til sin datter Kelly, da hun (igen igen) befinder sig i trekantsdramaet med Brenda og Dylan. Jackie fortæller siger til hende: “This too shall pass,” hvilket næsten er et motto alle kan lære lidt af. 

10. Hold udkig efter din one true love

For måske kommer din kommende mand lige pludselig ud af det blå – ligesom det skete for Steve og Janet. Det vil da slet ikke være så dårligt! 

11. Dine drømme kan blive til virkelighed

Dette beviser David – for hvis du ønsker, at der var en mega sej natklub i din by, så skal du da bare åbne en lige ved siden af den café, som du alligevel altid hænger ud på. Den bliver succesfuld, og du bliver rig – what’s not to like

12. Løb, hvis du er på en parkeringsplads i Beverly Hills 

Ja, det faktisk ret enkelt. Du har simpelthen ikke lyst til selv at være der, for hvem ved? Måske bliver du skudt i maven ligesom Kelly, og lige pludselig har du glemt alt om din kæreste? Ej, pjat, dit liv er sikkert meget mere almindeligt end Kellys, der gennemgår alle faser som var det en sæbeopera, hun medvirkede i. 

13. Find en måde at tilgive

For ingen er perfekte – tro det eller ej. Donna og David finder sammen igen og igen og igen, men de ender med at tilgive hinanden og blive gift – og lever det bedste liv. Så måske er det slet ikke så dumt at give folk omkring dig en ekstra chance. 

14. Der er altid to sider af en historie

Det er i virkeligheden et rigtigt godt råd at huske på. For måske er det fint nok lige at høre den andens side af historien, inden vi begynder at dømme dem og tager andres parti. Det kan jo være, at der blot er tale om en simpel misforståelse?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori