1. Seriens sidste afsnit er lige så fucked up som det første. I alle afsnittene af The End Of The F***ing World sker der noget helt vildt uventet og underligt, så hvis du leder efter en serie, hvor du hele tiden bliver overrasket og ikke lige kan regne ud, hvordan serien ender efter at have set de første par afsnit, skal du se den her!
2. Hovedpersonerne er umulige ikke at elske. James og Alyssa, som er hovedpersonerne i The End Of The F****ing World, er utroligt specielle. James har altid haft lyst til at dræbe et menneske (?!), og Alyssa er spydig og vanvittigt provokerende. Alligevel holder vi med dem gennem hele serien.

3. De andre stærke karakterer er helt absurde. Et kvindeligt politimakkerpar, som tilsyneladende har været i seng sammen til en fest (hvilket gør deres arbejde superakavet), en voldtægtsmand, som filmer kvinderne han voldtager – og en mor, som vist elsker sin datter, men bliver styret SÅ meget af sin mand, at hun ikke engang lader billederne af datteren hænge sammen med resten af familien. Det lyder crazy, ikke? Glæd dig til at møde resten af de absurde karakterer i serien!
4. Serien er romantisk. James og Alyssas forhold til hinanden udvikler sig meget gennem serien, og på trods af at de bliver kærester den dag, de møder hinanden, opstår der noget rigtigt fint mellem dem (også selvom de er omringet af mange vilde og uforudsigelige ting!)

5. Serien behandler et rigtigt vigtigt emne. Hvis du elsker Døde piger lyver ikke, vil The End Of The F****ing World sandsynligvis også være en serie for dig. Seriernes karakterer og stemninger er meget forskellige, men de sætter begge fokus på tiden efter et selvmord og viser os, hvordan de pårørende kan reagere på sådan en tragisk situation.
6. Serien er sjov. Serien får os gang på gang til at smile. Især Alyssa kan med sine (meget direkte) kommentarer få os til at grine! Og det er altså på trods af, at serien handler om emner som selvmord, voldtægt, mord og meget dårlige forældrerelationer.
7. Hvert afsnit varer cirka 20 minutter. Vi elsker gode serier, der velsigner os med over hundrede minutters underholdning per afsnit, men nogle gange er 20-minutters afsnit altså nemmere at overskue mellem en lur og en pizza på en tømmermændsramt søndag.
8. Alyssas accent er helt genial. Hør den selv i traileren til serien herunder!
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.