Perfect Match
Skal du se med, når Perfect Match lander? © Netflix

Alle vores yndlingssingler fra de populæreste Netflix-datingshows vender tilbage i helt nyt program

I den netop offentliggjorte trailer får vi blandt andet et gensyn med favoritter fra Love Is Blind, The Ultimatum, Too Hot To Handle og The Circle!

18. januar 2023 af Henny Müller Dahl

De sidste mange år har Netflix produceret det ene datingprogram efter det andet, og vi er mange, der har slugt alt fra Love is Blind og The Ultimatum til Too Hot To Handle og alle de andre formater, som vi aldrig anede, at vi ville ende med at elske. 

Noget af det bedste ved alle disse programmer er uden tvivl de sjove karakterer, som vi møder. Hvis du (også) savner alle de store personligheder, så er der altså godt nyt, for nu samles de alle i et helt nyt Netflix-datingprogram med titlen Perfect Match. 

Konkurrerer om at skabe forhold

I Perfect Match skal alle de berømte singlestjerner bo sammen i et tropisk paradise, mens de forsøger at finde kærligheden. Her skal de konkurrere om at skabe forhold, og de mest velfungerende par får lov til at spille matchmakere og sammensætte eller adskille andre par. Bliver der drama og kaos? Det tror vi nok! 

Til sidst i programmet vil kun ét par blive kronet som det perfekte match. Vi glæder os til at se, hvem det bliver, og hvis du også gør, så sæt kryds i kalenderen på Valentins dag den 14. februar, hvor Perfect Match har premiere. Se listen over alle deltagerne og traileren til Perfect Match herunder:

  • Abbey Humphreys (“Twentysomethings”)
  • Anne-Sophie Petit-Frere (“Selling Tampa”)
  • Bartise Bowden (“Love Is Blind”)
  • Calvin Crooks (“The Circle”)
  • Chase DeMoor (“Too Hot To Handle”)
  • Chloe Veitch (“Too Hot To Handle,” “The Circle”)
  • Colony Reeves (“Selling Tampa”)
  • Damian Powers (“Love Is Blind”)
  • Diamond Jack (“Love Is Blind”)
  • Dom Gabriel (“The Mole”)
  • Francesca Farago (“Too Hot To Handle”)
  • Georgia Hassarati (“Too Hot To Handle”)
  • Ines Tazi (“The Circle France”)
  • Izzy Fairthorne (“Too Hot To Handle”)
  • Joey Sasso (“The Circle”)
  • Kariselle Snow (“Sexy Beasts”)
  • Lauren “LC” Chamblin (“Love Is Blind”)
  • Mitchell Eason (“The Circle”)
  • Nick Uhlenhuth (“The Circle”)
  • Savannah Palacio (“The Circle”)
  • Shayne Jansen (“Love Is Blind”)
  • Will Richardson (“The Mole”)
  • Zay Wilson (“The Ultimatum”)

Kilde: Netflix, Variety.com