Breaking Bad: Walter White og Jesse Pinkman
En Breaking Bad-film er på vej – og vi glæder os! © High Bridge Productions, Gran Via Productions, Sony Pictures Television, American Movie Classics

Vild med Breaking Bad? Nu kan du glæde dig til et tiltrængt gensyn med Walter og Jesse

Vi elskede serien, og vi kommer også til at elske filmen!

7. november 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Fra en helt almindelig (lidt nørdet) lærer til iskold narkoboss. Ja, vi må ærligt indrømme, at vi har savnet den kære Walter White og kompagnonen Jesse Pinkman, som vi lærte godt og grundigt at kende i serien Breaking Bad.

Det er allerede 10 år siden, at Breaking Bad, som klart er en af de bedste serier på Netflix, fik premiere, men nu kan vi glæde os til et gensyn med de karakteristiske personer i serien. Der er nemlig – og hold nu rigtig godt fast – en Breaking Bad-film på vej!

Breaking Bad-film på vej

Ifølge The Hollywood Reporter arbejder Vince Gilligan, som er skaberen af den geniale serie Breaking Bad, på et nyt kapitel til den populære historie. Et kapitel, som tager form i en to timers lang film. Ja, tak!

Da de først begynder indspilningen af filmen i december, er der endnu ikke meget, vi ved om opfølgningen på Walter og Jesses hæsblæsende liv. Efter sigende skulle filmen dog omhandle en mand, som er blevet kidnappet, og vi følger så hans flugt og søgen efter frihed.

Vi kan ikke vente med at se det umage makkerpar Walter og Jesse igen, og at vi endda får lov at blive grebet af den forbudte spænding i hele to timer er kun et plus! 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori