Hvad er bedre end at samle dine bedste veninder til en aften på sofaen med dyner, snacks og en bunke chick flicks? Ikke er meget, hvis du spørger os! Derfor har vi samlet de 15 bedste chick flicks på Disney+ til dig lige her.
1. Pretty Woman
Pretty Woman er den ikoniske historie om den målrettede milliardær, Edward Lewis (Richard Gere), og Vivian (Julia Roberts), den livlige og gade-smarte uslebne diamant, der tilfældigt mødes. Det tilfældige møde udvikler sig hurtigt og bliver til en tidsløs romance, men det er ikke uden udfordringer.

2. Runaway Bride
Foruden Pretty Woman kan det fortryllende skuespillerpar også opleves i den romantiske komedie Runaway Bride, der er en fortælling om Ike Graham, en kynisk klummeskribent fra storbyen, der vil skrive om Maggie Carpenter, der flygter fra sine bryllupper. Men Ike forelsker sig, da han lærer den nervøse Maggie at kende.

3. The Devil Wears Prada
Hvem har ikke drømt om at få et job på et af USAs største modemagasiner i New York? Den drøm udlever Andrea Sachs (Anne Hathaway), der får det udfordrende job som assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda (Meryl Streep) på et af USAs største modemagasiner.
Men Andrea Sachs må tage sit liv til revision og overveje, om hun er villig til at sælge sin sjæl til djævlen for at nå sine drømme...

4. Confessions of a Shopaholic
Med Confessions of a Shopaholic kan I fortsætte med at binge romantiske komedier, der handler om det benhårde arbejde for succes og drømmen om jobbet på et modemagasin i New York. Den indtagende Becky Bloomwood (Isla Fisher) kan ikke lade være med at shoppe og drømmer om at skrive for et modemagasin i New York.
For at få råd til sit store tøjforbrug ender hun med at skrive en økonomisk klumme for et søsterblad. Klummen bliver et hit, og hun falder for den flotte chef (High Dancy), men Becky har en hemmelighed, der ikke gør det helt let...

5. 10 things I hate about you
10 things I hate about you tager os tilbage til high school intriger, kærlighed og den ikoniske 00'er mode, som for alvor er tilbage i modebilledet anno 2022. På første skoledag bliver Cameron straks forelsket i den smukke Bianca, men hun får først lov til at date nogen, når hendes hidsige, umulige storesøster Kat (Julia Stiles) også har en date.
Heath Ledger spiller en mystisk lømmel, der er den eneste fyr, der kunne være et match for Kat. Spørgsmålet er, om Heath Ledger som den mystiske lømmel kan få Kats hjerte til at banke?

6. Bride Wars
Skønne Anne Hathaway gør det fantastisk i alle de mange chick flicks fra 00'erne, som hun er med i, og Bride Wars er ingen undtagelse. I filmen følger vi Liv og Emma, der er bedste veninder, men hvis venskab bliver udfordret, da de skal giftes.
De to har, siden de var helt små, planlagt deres bryllupper nøje, men da de begge vælger den samme bryllupsdato, sættes hele venskabet pludselig på spil.

7. Sweet Home Alabama
Vi elsker Reese Winterspoon, som har hovedrollen i den romantiske komedie Sweet Home Alabama (og okay, indrømmet, vi er også store fans af Patrick Dempsey, som også er på rollelisten).
Filmen handler om Melanie Carmichael, som er modedesigner i New York, og da hun en dag bliver forlovet, opstår der problemer. Hun er nemlig stadig gift med (men separeret fra) sin barndomskæreste, og det ved hendes nye forlovede intet om. Melanie rejser derfor til sin hjemby i Alabama for at få en skilsmisse, men han nægter at udfylde skilsmissepapirerne i håber om at få hende tilbage.

8. The Proposal
Sandra Bullock og Ryan Reynolds brillerer begge i filmen The Proposal fra 2009. I filmen har Andrew Paxton (Ryan Reynolds) i tre år arbejdet som assistent for Margaret Tate (Sandra Bullock), som er redaktør på et forlag i New York.
Men da Margaret, som oprindelig er fra Canada, pludselig opdager, at hendes visum er ved at udløbe, prøver hun at overtale assistenten Andrew til at gifte sig med hende, så hun forhåbentlig kan få lov til at blive i USA.

9. What happens in Vegas
I What happens in Vegas får en vild weekend i netop Las Vegas store konsekvenser for Joy McNally (Cameron Diaz) og Jack Fuller (Ashton Kutcher). I en kæmpe brandert ender de nemlig med at gifte sig, selvom de aldrig har mødt hinanden før. Da de senere vinder en ret så stor gevinst på et casino, opstår der nye problemer, der kræver, at de lever sammen – de er jo gift!

10. Vild med Mary
Åh, vi elsker filmen Vild med Mary med skønne Cameron Diaz i hovedrollen som den søde og charmerende Mary. I filmen skal den lidt nørdede Ted følge Mary til årets bal, men da han pludselig får sine, ja, ædlere dele, i klemme i en lynlås, går den ellers så perfekte drømmedate helt i vasken.
Flere år senere husker Ted stadig den ærgerlige situation, og han hyrer derfor privatdetektiven Healy til at opspore Mary. Den hyrede detektiv finder hende i Miami – og bliver selv forelsket i hende!

11. Aquamarine
I Aquamarine, der har blandt andre Emma Roberts og JoJo på rollelisten, resulterer en voldsom storm i, at den smukke og rapkæftede havfrue Aquamarine pludselig havner på land. Her bliver hun opdaget af Hailey og Claire – to teenagere, der tager hende til sig og lærer hende om livet på land. En klassisk chick flick, som vi aldrig bliver trætte af.

12. Freaky Friday
Har du allerede set Freaky Friday mindst 100 gange? Det har vi! Men derfor kan vi sagtens se den igen (og igen). Filmen handler om den stressede karrieremor, Dr. Tess Coleman, og hendes datter Anna, som er lidt af en rebel.
De to er ikke enige om ret meget, men en skæbnesvanger fredag får de pludselig lov til at være i hinandens sko – bogstavelig talt. De bytter nemlig krop, og det leder til en masse udfordrende (og sjove) øjeblikke.

13. John Tucker must die
I denne filmperle fra 2006 opdager tre piger, at de alle har datet den samme fyr fra skolen, uden at de har vidst det. Krise! De beslutter at slå sig sammen og tage hævn over John Tucker, som fyren hedder. Det lykkes pigerne at få sammensat en plan, og undervejs får de hjælp af skolens nye pige, som John Tucker viser interesse for fra første dag. Formår de mon at knuse hans hjerte?

14. Never Been Kissed
Josie Geller (Drew Barrymore) får en stor chance, da redaktøren på den Chicago-baserede avis, hvor hun arbejder, ønsker sig en artikel om unge gymnasieelever. Josie er selv først i tyverne, og hun arbejder som sekretær og korrekturlæser på avisen, men drømmer faktisk om at blive journalist.
Josie har aldrig haft en kæreste og er aldrig blevet kysset, men da hun går undercover på gymnasiet for at skrive sin artikel, forsøger hun at blive venner med de populære elever, hvilket leder til mange forskellige situationer.

15. The Princess Diaries
The Princess Diaries er endnu en af de film, hvor vi har fornøjelsen af at se søde Anne Hathaway på skærmen. I filmen spiller hun prinsesse Mia, der lige er fyldt 21.
Det er snart meningen, at hun skal overtage herrredømmet over Genovia efter sin mormor, dronning Clarice. Men der er kamp om tronen, og pludselig er det ikke en selvfølgelig, at det netop er prinsesse Mia, der er den næste tronfølger.
