De bedste serier på Disney+
Der er masser af gode serier på Disney+. © Disney+

De 9 bedste serier på Disney+

Hvilken serie på Disney+ skal du i gang med at se?

8. december 2021 af Isabella Wedel Hansen

Er du helt tom for idéer, hver gang du skal starte på en ny serie? Og kan du også snildt bruge halvanden time på at udvælge den HELT rigtige serie, før du kommer i gang med at se noget? Så er du landet det helt rigtige sted. 

Vi har nemlig samlet de ni bedste serier på Disney+, som vi helt klart kan anbefale dig at gå i gang med, hvis du har Disney+. Så find en ny, spændende serie på listen her og spar halvanden times frustrerende seriesøgning, næste gang du skal starte på en ny serie. 

1. Homeland

Hvis du elsker thriller, drama og spænding, og endnu ikke har set Homeland, ja, så kan du godt komme i gang! Denne serie er nemlig en af vores yndlings – og så er der hele otte gode sæsoner af den – YES!

I serien vender en amerikansk soldat, der blev formodet dræbt i Irak, pludselig tilbage otte år efter han forsvandt. What?! Efter glæden over hans tilbagekomst er faldet til ro, rejser der sig langsomt en mistanke om, hvorvidt han rent faktisk er den amerikanske helt, der rejste til Irak mange år tidligere, eller om han er en del af en inaktiv celle, der planlægger et terrorangreb. Spændende! 

Og ikke nok med, at den har en super spændende handling, så er Claire Danes og Damian Lewis også med i serien – og så kan den jo kun være god! 

Homeland er en god serie på Disney+
Elsker du thriller, drama og spænding så kan vi helt klart anbefale dig at gå i gang med denne serie!© Disney+

2. Lost

Denne spændende, amerikanske dramaserie er bestemt også et kig værd! 

I serien Lost følger vi passagererne fra Oceanic Airlines flight 815, som er fanget på en sydhavsø efter deres fly var nødsaget til at nødlande der. Og allerede her begynder den at lyde spændende! Men der kommer mere...

For på øen formes der venskaber, der indgås alliancer og der opstår ubelejlige fjendskaber – og så stilles der spørgsmålstegn ved, om der mon er andre på øen... 

Der er seks gode sæsoner af denne spændende dramaserie, hvor du får glæden af blandt andet Naveen Andrews, Emilie de Ravin og Matthew Fox på skuespillerlisten. 

Lost er en god serie på Disney+
Denne spændende dramaserie er et must see! © Disney+

3. Only murders in the Building

Denne amerikanske serie er en perfekt kombi mellem komedie og mysterie! Og så spilles de tre hovedroller af ingen ringere end Selena Gomez, Steve Martin og Martin Short, hvilket i sig selv er grund nok til at se den.

I serien følger vi tre hovedroller, der alle deler samme besættende passion: True crime. Og pludselig befinder de sig midt i et underligt mordmysterie efter deres nabo på mystisk vis bliver fundet død. 

De begynder at mistænke, at der er tale om et mord og anvender al deres viden om true crime til at undersøge sagen nærmere. Et mordmysterie du ikke vil være foruden! 

Only murders in the building er en god serie på Disney+
Er du klar til at løse mordmysteriet? © Disney+

4. Desperate Housewives 

Hvis du ikke har set Desperate Housewives endnu, så er det bare med at komme i gang, for denne serie er FAN-TAS-TISK! 

I otte sæsoner følger du livet på Wisteria Lane – en het almindelig villavej (eller... det skulle du tro, men tro om igen). Vejens beboere har uendelig mange skeletter i skabene, og den ene mærkværdige nyhed skygger for den anden. For på Wisteria Lane er hemmelige romancer, mystiske dødsfald og masser af drama nemlig hverdag.

Serien er spækfyldt med både romantik, humor, mysterier og drama – så bedre bliver det altså ikke. 

Desperate Housewives er en god serie på Disney+
Hvis du ikke har set Desperate Housewives endnu, kan vi klart anbefale dig at gøre det!© Disney+

5. Greys Hvide Verden

En af vores absolut yndlingsserier nogensinde er at finde på Disney+! Nemlig: Greys Hvide verden

I serien følger vi Meredith Grey og de øvrige læger på Grey Sloan Memorial, som dagligt står overfor beslutninger, der kan betyde liv og død – både for patienterne, men også for lægerne selv. Der er både drama, romantik, venskab og fjendskab på programmet i denne serie, som er et klart must see, hvis du spørger os!

Og det mest fantastiske af det hele er, at der er intet mindre end 18 sæsoner af denne vidunderlige serie (og endnu flere på tapetet). Så der er ikke andet at sige end: Ready, set, watch!

Greys Hvide Verden er en god serie på Disney+
Du kan nyde hele 18 sæsoner af Greys Hvide Verden! © Disney+

6. Dopesick

Dopesick er en helt ny serie produceret af Disney+, der fortæller historien om, hvordan en medicinalvirksomhed i USA udløste den værste narkoepidemi i USA’s historie. Som seer bliver du taget med til epicentret for USA’s kamp mod opioid-afhængighed. Hvis dét ikke lyder spændende, så ved vi altså ikke, hvad der gør! 

Serien er spækket med stjerner som Michael Keaton, Peter Sarsgaard og Kaitlyn Dever, hvilket bare gør serien endnu bedre. 

Dopesick er en god serie på Disney+
Skal du høre historien om USA's værste narkoepidemi? © Disney+

7. New Girl

Komedieserien New Girl tager et moderne perspektiv på, hvad venskab og kærlighed er, når den følger fem venner, der forsøger at finde deres plads i verden. 

Så hvis du er en sucker for komedie og romantik, så er New Girl den perfekte serie for dig. I seriens syv sæsoner møder du skuespillere som Zooey Deschanel og Jake Johnson.

En bonus er, at afsnittene kun varer cirka 25 minutter hver, så du kan altid liiige nå et afsnit i frokostpausen, eller inden du skal i seng. Smart! 

New Girl er en god serie på Disney+
Skal du se New Girl? © Disney+

8. American Horror Story

Hvis du er en sucker for true crime, så er American Horror Story lige en serie for dig! I hver sæson af serien møder du nye karakterer i en ny, spændende (og uhyggelig) fortælling. Og hvad der gør serien ekstra uhyggelig er, at alt er baseret på virkelige hændelser *gisp*!

Der er 10 sæsoner at gå i krig med, så det er bare med at komme i gang. Dog skal du måske overveje, om du skal se den med en veninde eller kæreste – for serien kan godt gå hen og blive reeet uhyggelig til tider. 

American Horror Story er en god serie på Disney+
Hvis du er til true crime er denne serie et must see! © Disney+

9. Prison Break 

Prison Break er en amerikansk dramaserie, som du ikke vil være foruden!

Ikke nok med at hovedrollen spilles af (super lækre) Wentworth Miller, så er handlingen også helt fantastisk! 

Seriens hovedperson, Michael Scofield, er nemlig i lidt af en situation... Hans bror er blevet fængslet og dømt til døden for et mord, han ikke har begået! I forsøget på at hjælpe sin kære bror ud af fængslet tyer Michael Scofield til meget alternative metoder. Han lader sig fængsle og tatoverer flugtplanen fra fængslet på sin krop  – Helt vanvittigt? JA! Men også mega spændende? HELT SIKKERT!  

Vi kan afsløre, at det ikke går helt som planlagt... Og du kan derfor se med på deres flugtforsøg og andre farlige udfordringer i hele fem sæsoner af Prison Break.

Prison Break er en god serie på Disney+
Skal du se Prison Break? © Disney+

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide