Den store bagedyst sæson 11
Hvordan kommer det mon til at gå disse deltagere? © DR / Carsten Mol

Den Store Bagedyst er snart tilbage – her er de 10 deltagere, vi glæder os til at følge

Årets sæson vil byde på endnu flere hemmelige udfordringer! Hvem skal du se Bagedysten med?

12. september 2022 af Henny Müller Dahl

Det kan godt være, at efteråret for alvor er skudt i gang, og at vi sikkert er mange, der ville ønske, at vi allerede kunne vende tilbage til sommeren. Men der er gode ting i vente, for med efteråret følger der typisk en masse fantastisk tv-indhold – ikke mindst Den Store Bagedyst! 

Vi har længe gået og glædet os til den kommende sæson 11, og endelig har DR løftet sløret for, hvornår vi igen kan se søde amatørbagere gå i krig med hindbærmousser, isomalt og krokanter. 

Årets sæson får nemlig premiere på lørdag den 24. september. 

10 nye deltagere – og endnu flere udfordringer

Traditionen tro skal vi igen i år følge 10 dygtige bageentusiaster, mens de overlever den ene hemmelige udfordring efter den anden. Og ifølge programmets redaktør, Søren Olsen, byder årets sæson på endnu flere hemmelige udfordringer end normalt – og endnu flere overraskende gæstedommere! 

Der er altså et utal af benspænd i vente for årets deltagere, som du kan lære bedre at kende herunder: 

1. Nanna 

Til dagligt arbejder 28-årige Nanna fra Ans som sygeplejerske på Viborg Sygehus. Derudover er hun i gang med at uddanne sig til noget hospitalsklovn, da hun gerne vil underholde og inspirere syge børn og unge. Virkelig sejt! 

Sammen med sin mand har hun to børn og et tredje på vej – Nanna er nemlig gravid, og den fine mave var også med under optagelserne. 

Nanna Den store Bagedyst 2022
Nanna er med i Den Store Bagedyst 2022. © DR / Carsten Mol

2. Susanne 

48-årige Susanne fra Jerslev er til dagligt viceskoleleder på en idrætsefterskole. Dertil er hun landstræner i pistolskydning, og hun har selv deltaget i OL hele tre gange med sportsgrenen. Privat har hun fire børn med sin mand, som hun endda mødte under OL i 2004. 
Susanne Den store Bagedyst
Susanne er blandt deltagerne i Den Store Bagedyst 2022. © DR / Carsten Mol

3. Marc 

Marc er 33 år og bor i Kongens Lyngby sammen med sin kæreste. Til dagligt arbejder han som tatovør, hvilket han har gjort, siden han fandt ud af, at den ingeniøruddannelse, han gik på, ikke var noget for ham alligevel. 

Marc Den Store Bagedyst
Vi glæder os til at følge Marc i Den Store Bagedyst. © DR / Carsten Mol

4. Michelle 

29-årige Michelle fra Kerteminde bor med sin mand og toårige syn, og til dagligt arbejder hun som distriktschef og tagrendesælger. Derudover er Michelle også formand i byggebranchen FUT. 

Michelle Den Store Bagedyst.
Michelle er blandt årets deltagere i Den Store Bagedyst. © DR / Carsten Mol

5. Jasper 

Jasper er 23 år og fra Jægerpris. Han er en mand med mange interesser – han laver sine egne knive, maler, styrketræner, løber og arbejder med dufte og parfumer. Derudover er han medlem af Mensa og til dagligt arbejder han som producer og grafisk designer. 

Jasper Den Store Bagedyst
I Den Store Bagedyst kommer du til at Jasper. © DR / Carsten Mol

6. Klaus 

40-årige Klaus fra Frederiksberg har tidligere været skuespiller og sanger i musicals, men i dag arbejder han som it-business-analyst. Derudover underviser han i yoga og pilates. 

Klaus Den Store Bagedyst 2022
Vi glæder os til at følge Klaus i Den Store Bagedyst. © DR / Carsten Mol

7. Harald 

I Søborg bor den 20-årige Harald, og han er netop begyndt at læse økonomi på universitetet. I sin fritid er han blandt andet kanoinstruktør, og så er han vild med computerspil – og han er faktisk blandt den bedste én procent i verden til spillet League of Legends. 

Harald Den Store Bagedyst
Harald er med i årets sæson af Den Store Bagedyst. © DR / Carsten Mol

8. Laura 

Laura er 27 år og fra Aarhus. Hun er uddannet ingeniør og arbejder inden for sundheds-it. Hun elsker både videnskab og reality-tv og følger derfor altid med i de nyeste realityprogrammer. 

Laura Den Store Bagedyst
Laura er en af deltagerne, vi skal følge i Den Store Bagedyst i år. © DR / Carsten Mol

9. Manja 

Manja er årets yngste deltager. Hun er 16 år og bor i Esbjerg sammen med sin familie. Manja har tidligere været i lære konditor, men hun valgte i stedet at begynde i gymnasiet. I sin fritid synger hun i pigekor. 

Manja Den Store Bagedyst 2022
I årets sæson af Den Store Bagedyst kommer vi også til at følge Manja. © DR / Carsten Mol

10. Amrinder

37-årige Amrinder fra København er uddannet pædagog og arbejder i dag som afdelingsleder. Hun har som barn altid boet på Nørrebro med sine indiske forældre, og i dag bor hun stadig på Nørrebro med en veninde. 

Amrinder Den Store Bagedyst
Amrinder er også med i årets sæson af Den Store Bagedyst. © DR / Carsten Mol

Kilde: Dr.dk