Tessa og Landon i After
Vi skal desværre sige farvel til en af vores yndlings After-skuespillere© CalMaple, Wattpad, Diamond Film Productions

Denne skuespiller skal vi vinke farvel til i de nye After-film – men erstatningen er fundet!

Måske du allerede kender ham?

14. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Er du, ligesom resten af verden, blevet taget med storm af Tessa og Hardins svære romance? Så ved du sikkert, at vi kan se frem til både en tredje og fjerde film i selskab med de uforløste romantikere. Der er dog lige et enkelt “men” – alt bliver nemlig ikke som det plejer i de nye film. Vi skal desværre sige farvel til en af vores yndlings After-skuespillere.

Skuespilleren Shane Paul McGhie, der spiller Tessas bedste ven Landon, og Hardins kommende stedbror, har nemlig sagt farvel til After-universet – endda af egen fri vilje.

I et følelsesladet post på sin Instagram beskriver Shane, at det har været en svær beslutning, men at han og produktionen simpelthen ikke kunne blive enige. Derfor blev han nødt til at stå op for sig selv og sige nej tak til flere indspilninger som Tessas ven, Landon. 

Taknemmelig for After-universet

På trods af den svære afsked virker det ikke, som om der er dårlig stemning mellem After-produktionen og Landon-skuespilleren – heldigvis! Det ville vi næsten ikke kunne bære. Shane skriver derimod, at han er taknemmelig for alt det, After-universet har givet ham. 

I Instagram-opslagets kommentarfelt skriver flere af Shanes medskuespillere, at de har været glade for at samarbejde med ham, og at de kommer til at savne ham – det må vi bare sige må være den bedste måde at forlade sit job på! 

Shane slutter af med en bøn til sine fans – “(..) Tag venligst godt imod den skuespiller, som skal erstatte mig, og giv ham den kærlighed og respekt, som I har givet mig helt fra begyndelsen.” 

Den nye skuespiller er fundet, og måske kender du ham allerede?

Tessas bedsteven Landon
De to dygtige skuespillere.© CalMaple, Wattpad, Diamond Film Productions, Archie Comics Publications, Warner Bros. Television

Fra Sabrinas magiske fætter til Tessas bedsteven

Det bliver Chilling Adventures of Sabrina-darlingen Chance Perdomo, der skal gå i Shanes sko. På billedet ses Shane Paul McGhie til venstre og Chance Perdomo til højre. 

Med eller uden Shane – vi kan slet ikke vente til endnu engang at være i selskab med Tessa og Hardin.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.