Keira Knightley
Hatten er ikke kun på for sjov.© Universal Pictures, StudioCanal, Working Title Films, DNA Films

Derfor har Keira Knightley (næsten altid) hat på i Love Actually

Den havde vi altså ikke set komme...

26. november 2018 af Michelle Andersen

Åh, Love Actually er altså en af vores absolut favorittøsefilm – og julefilm selvfølgelig. Men selvom vi har set filmen så mange gange, at det ikke kan tælles på to hænder, så er der altså alligevel noget, vi ikke vidste om den ikoniske tøsefilm

Har du også undret dig over, hvorfor smukke Keira Knightley aka. Juliet mon bærer en blå hat i (næsten) alle scener i filmen? Vi har svaret – og den havde vi faktisk ikke set komme.  

Skjulte en stor bums 

Grunden til at Keira Knightley rendte rundt med den (knapt så moderne) hat er, at hun havde en stor bums i panden, som hun ikke havde lyst til at hele verden skulle se. Det fortæller hun i et interview med BBC Radio 1. Hverken tonsvis af makeup eller den rette belysning kunne åbentbart dække den ærgerlige teenage-bums, og derfor blev hatten altså løsningen. 

Her gik vi og troede, at hatten bare var en smart accessory, men vi kan ærlig talt godt forstå, at smukke Keira ikke havde særlig meget lyst til at få smidt sin bums op på storskærme i hele verdens biografer. 

Heldigvis er der slet ikke noget i vejen med at have bumser – vi har dem jo allesammen af og til. Men nu ved vi i hvert fald, hvad vi kan gøre næste gang, vi selv vil skjule en irriterende, gul bums.

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.