Joffrey Baratheon fra Game of Thrones
Joffrey Baratheon er også overrasket over lønningerne. © Home Box Office (HBO), Television 360, Grok! Studio, Generator Entertainment, Bighead Littlehead

Så meget tjener vores yndlingskarakterer i Game of Thrones per afsnit

Det er lige før, at vi taber kæben

12. april 2019 af Amalia Kristiansen

Det er efterhånden ikke mange, der ikke kender til den populære tv-serie Game of Thrones. Sæson 8 er den sidste i rækken, og for dem, der er trofaste følgere, er det en smule vemodigt at skulle sige farvel. 

Heldigvis er Game of Thrones en af de bedste serier på HBO, så hvis ikke du har set den, kan du altid give dig i kast med at følge Jon Snow på sin rejse. Og hvis ikke du er vild med serien, så er der altså lidt godt at se på. Vurdér selv. 

Vanvittig høj indtjening per afsnit

Når der nu er otte sæsoner, så tænker du måske også lidt over, hvad eksempelvis Jon Snow, som spilles af talentfulde Kit Harington, eller Daenerys Targaryen, som spilles af gudesmukke Emilia Clarke, har tjent gennem sæsonerne – og du bliver muligvis overrasket!

I år har de nemlig offentliggjort, hvad vores yndlingskarakterer tjener per afsnit, og det skal du selvfølgelig ikke snydes for. 

De største karakterer tjener nemlig cirka 3.310.130 kroner per afsnit. Du læste rigtigt – over tre millioner kroner for ét enkelt afsnit. Hvis der mod forventningerne kommer en sæson mere, så vil vi altså gerne på rollelisten med den løn. 

De skuespillere, der tjener over tre millioner per afsnit, er Kit Harington (Jon Snow), Emilia Clarke (Daenerys Targaryen), Peter Dinklage (Tyrion Lannister), Lena Headey (Cersei Lannister) og Nicolaj Coster-Waldau (Jaime Lannister), og vi forstår det godt, for serien havde ikke været den samme uden deres fantastiske roller. 

Dansker blandt de bedst betalte

Hvis du bare er lidt Game of Thrones-fan, så ved du, at Jamie Lannister spilles af selveste Nicolaj Coster-Waldau. Det betyder altså, at vi har en dansker på listen over de bedst betalte Game of Thrones-skuespillere, og det kan vi da godt være stolte af. Ikke? 

Kilde: Cosmopolitan

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori