Disney har altid været her for os. Som børn fulgte vi fordybet med i film som Aristocats, 101 Dalmatinere, Løvernes Konge og alle de andre mindeværdige og velproducerede tegnefilm.
Som voksne har vi stadig ikke sluppet vores trang til at grine og græde til de verdenskendte film – og ærligt talt, så har mange af os nok set alle de Disney-film, som nogensinde er blevet lavet. Find ud af, hvor mange Disney-film du egentlig har set, i testen her.
Disneys tegnefilm bliver til live action spillefilm
Vores Disney-afhængighed blev derfor godt og grundigt tilfredsstillet, da vi for lang tiden siden fandt ud af, at Disney har planlagt at lave en hel række af sine kendte tegnefilm om til live action spillefilm. Disney film med vaskeægte skuespillere! Puha, bedre bliver det vist ikke.
Nogle af “de nye Disney film” er allerede blevet produceret, mens vi stadig kan glæde os til at se andre af vores yndlingsfilm på en helt ny måde.
Vi glæder os, og det gør du sikkert også. Derfor har vi her lavet den komplette liste over, hvilke Disney film der får en nyfortolkning i live action spillefilm.
1. Alice i Eventyrland (2010)
Alice i Eventyrland blev Disneys første live action film. Her får vi blandt andet fornøjelsen af Johnny Depp i rollen som Den Gale Hattemager, når Alice går på opdagelse i eventyrlandet.

2. Maleficent (2014)
Historien om Tornerose ses fra en helt anden synsvinkel i Maleficent. I nyfortolkelsen af Tornerose følger vi nemlig skurken, Maleficent, som spilles af den verdenskendte (og gudesmukke!) Angelina Jolie.

3. Eventyret om Askepot (2015)
Live action spillefilmen af Eventyret om Askepot minder utrolig meget om det klassiske folkeeventyr om Askepot, som bor hos sin stedmoder og sine to forfærdelige stedsøstre. De to stedsøstre var modbydelige i tegneserien, og det er de altså også i nyfortolkningen!

4. Junglebogen (2016)
Drengen Mowgli, bjørnen Baloo og orangutangen Kong Louie ser lidt anderledes ud i Junglebogen anno 2016. Alle dyrene er stadig animerede, men på en helt anden måde end i Disneys klassiske tegnefilm Junglebogen fra 1967.
Denne Disney film er helt fantastisk lavet, og vi kan ikke andet end at være lykkelige over, at Disney har valgt at have den på listen over de film, som skulle have en nyfortolkning.

5. Skønheden og Udyret (2017)
Den nye Disney film Skønheden og Udyret blev virkelig kendt verden over. Det er en af de Disney live action spillefilm, som har været mest hypede.
Især da vi fandt ud af, at Emma Watson, som vi bedst kender fra de verdenskendte Harry Potter-film, skulle spille hovedrollen som smukke Belle, kunne vi ikke vente med at se nyfortolkningen af Skønheden og Udyret. Endnu mere forbløffede blev vi dog, da Beyoncé sagde nej tak til en rolle i den denne Disney film.

6. Jakob og Peter Plys (2018)
I efterfølgeren til den originale fortælling om Peter Plys er drengen Jakob ikke en lille dreng længere. Nu er han en voksen forretningsmand, og da han en dag møder Peter Plys, vil den lille bamse gøre alt for at få fantasien tilbage i Jakob. Jakob spilles af Ewan McGregor, som vi også så i rollen som Lumière i Disneys nyfortolkning af Skønheden og Udyret.

7. Nøddeknækkeren og de fire Kongeriger (2018)
I denne Disney-filmatisering følger vi pigen Clara, som leder efter nøglen til en kæmpe skat. Hun ender i en meget eventyrlig verden, som er opdelt i fire kongeriger.

8. Mary Poppins vender tilbage (2018)
En anden skøn Disney film, som vi kan glæde os til at se i en helt ny udgave i biografen i år (2018), er Mary Poppins. I denne nye udgave af Disney filmen er børnene Michael og Jane blevet voksne, da Poppins kommer på besøg hos familien.
Den nye Disney film Mary Poppins vender tilbage kommer i de danske biografer 25. december 2018. Læs mere her.
9. Dumbo (2019)
Puha. Den her glæder vi også virkelig meget til! Dumbo som live action spillefilm er noget nær det, vi altid har manglet. Indtil vi ved mere om denne Disney-nyfortolkning, ser vi lige den officielle trailer på repeat. Vi kan altså ikke lade være.
Den nye Disney film Dumbo kommer i de danske biografer 28. marts 2019. Læs mere her.
10. Aladdin (2019)
Traileren til den nye Disney film Aladdin ser både magisk og uhyggelig ud, så vi glæder os ufatteligt meget til at se, hvordan spillefilmversionen kommer til at se ud. Will Smith skal spille lampeånden Genie, så det skal nu nok blive godt!
Den nye Disney film Aladdin kommer i de danske biografer 23. maj 2019. Læs mere her.
11. Løvernes Konge (2019)
Løvernes Konge, som oprindeligt er fra 1994, er virkelig en klassiker, vi aldrig nogensinde kommer til at glemme. I 2019 kan vi glæde os til den nye Disney film med Simba i hovedrollen, men denne gang ser vores kære dyrevenner meget mere livagtige ud. Se selv teaseren for den nye Løvernes Konge her!
Den nye Disney film Løvernes Konge kommer i de danske biografer 18. juli 2019. Læs mere her.
Andre kommende nyfortolkninger af Disneys tegnefilm
Vi kan simpelthen ikke vente meget længere. Vi ønsker os en komplet samling af de nye Disney film, men vi må vente lidt endnu.
Herunder har vi samlet de film, som Disney også har offentliggjort, at de vil lave nyfortolkninger af, og som vi glæder os virkelig meget til at se:
- Kim Possible (2019)
- Mulan (2020)
- Maleficent 2 (2010)
- Den Lille Havfrue
- Snehvide
- Cruella De Vil. Her skal den fantastiske skuespiller Emma Stone spille Cruella. Den rolle glæder vi os til at se hende i!
- Peter Pan
- Klokkeblomst
- Chernabog
- Pinocchio
- Sværdet i stenen
- Lady og Vagabonden
- Lilo & Stitch
- Klokkeren fra Notre Dame
Listen over de nye Disney film bliver løbende opdateret.
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.