Dokumentar på Netflix
En dokumentar om frække fantasier lyder da meget spændende!© Getty Images

Disse 6 serier på Netflix lærte os alt om sex, pirater, hunde og Corona

Dokumentarer er slet ikke så kedelige, når de fortælles af Jake Gyllenhall

9. september 2021 af Camilla Stubbe

Forbinder du også ordet “dokumentar” med noget, som er utrolig kedeligt og langtrukkent? Måske du slet ikke har set en dokumentar siden folkeskolen? Vi kender det godt, men tro det eller ej – det har disse Netflix-dokumentarserier lavet helt om på.

Bliv klogere og underholdt på samme tid

Netflixserien Explained er en dokumentarserie om alle mulige forskellige emner. Et afsnit handler for eksempel om den kvindelige orgasme, mens to helt andre afsnit handler om slankekure og astrologi. 

Senere er der lavet fem andre spin offs af Explained, som er separate sæsoner, om ét specifikt emne i stedet – for eksempel er der sæsonen The Mind, hvor nogle afsnit handler om angst og drømme.

Forklaret af Hollywood-stjerner

Hvert emne forklares på 20-25 minutter – heraf seriens navn Explained. Disse korte afsnit er ret så underholdende, let-forståelige og meget interessante. Især fordi hvert afsnit bliver fortalt af kendte personer såsom John Legend, Leonardo Dicaprio, Selena Gomez og mange flere. Kedeligt? We don't think so!

Popcorn og Netflixserier
Selvom afsnittene er korte, kan du sagtens nå en pose popcorn.© Netflix

1. Explained (den generelle med tre sæsoner)

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor slankekure ikke virker? Eller hvordan du giver den bedste undskyldning? Eller endda måske om du egentlig kan bruge for mange udråbstegn? Bliv klogere, når du binger dig igennem de tre første sæsoner af Explained. 

2. Explained - Sex

Denne serie gør dig klogere på fantasier, tiltrækning og fertilitet samt alt det bagvedliggende. Måske du kan blive lidt klogere på dig selv, din krop og din seksualitet? 

3. Explained - Money

Hvordan laver du hurtige penge? Hvorfor er der så mange, som ikke kan kontrollere det at have et kreditkort? Hvorfor gambler vi egentlig? Få svar på det hele i denne interessante serie om penge – money makes the world go round...

4. Explained - The Mind

Hvad sker der, når vi drømmer? Hvorfor får vi angstanfald? Og hvordan fungerer vores hukommelse egentlig? Vi har seriøst mange spørgsmål om dette emne, og derfor er denne serie virkelig spændende!

5. Explained - Coronavirus

Vi har alle været påvirket af Coronavirus på enten den ene eller anden måde, men forstår vi egentlig, hvad Coronavirus er? Bliv meget klogere på, hvordan du bedst forholder dig under en pandemi.

6. Explained - Whose Vote Counts

Fulgte du også med i det amerikanske valg sidste år, som næsten fyldte alle medier? Så har du måske undret dig over, hvorfor det er så anerledes fra, hvordan vi gør i Danmark. Denne serie vil med garanti efterlade dig chokeret over, hvordan det fungerer i det store USA.

Lidt variation til din serie-hobby

Selvom vi virkelig elsker reality og slet ikke kan eller vil være det foruden, er det egentlig meget rart med lidt variation – specielt når hvert afsnit ikke varer mere end 25 minutter, og bliver fortalt af kendisser som Leonardo Dicaprio og Jake Gyllenhall. Hvem vil egentlig ikke gerne vide bare lidt mere om skønhed, seksuel tiltrækning og hvorfor kvinder egentlig stadig er underbetalt?

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide