A Discovery of Witches
Du bliver bare nødt til at se denne nye, mystiske HBO-serie © Bad Wolf

Elskede du Twilight og Vampire Diaries? Så er du nødt til at se denne nye serie

Magi, romantik og vampyrer... A Discovery of Witches er perfekt til dig, der elsker fantasy

28. september 2018 af Freyja S. Anderberg

Kan du heller ikke få nok af fantasy-genren? Så er den splinternye HBO-serie A Discovery of Witches helt sikkert noget for dig – især hvis du også elsker mystik, kærlighed og intriger. 

Serien er baseret på Deborah Harkness' bestseller-trilogi All Souls, som handler om en kvinde, der gemmer på en mørk og dyster hemmelighed – og du bør virkelig give serien en chance, selvom du ikke har læst bøgerne. 

Lækre vampyrer og forbudt kærlighed

Serien er fyldt med vampyrer, som ikke ældes (og derfor er megalækre), hekse og andre overnaturlige væsener, som alle lever sammen med menneskene – mens de forsøger at holde deres virkelige identitet hemmelig. 

Du får også masser af forbudt kærlighed – mellem væsener som slet ikke burde forelske sig... 

Serien er alt andet end kedelig – den er både gådefuld og spændende, og så lover HBO dig både et adrenalinkick eller to og en masse spørgsmål, som du bare MÅ have svaret på – så mon ikke du bliver lige så afhængig af denne serie som af dine absolutte yndlingsserier? 

Du kan se traileren til A Discovery of Witches lige her:

A Discovery of Witches havde premiere 15. september, så der ligger allerede to afsnit klar til dig på HBO, så hvad venter du på? Det er bare med at komme i gang!

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori