James Bond Daniel Craig Tom Hardy

Kan du se Tom Hardy som den nye 007?

© Metro-Goldwyn-Mayer, Universal Pictures, B25, Cinesite, Danjaq, WENN

Elsker du James Bond? Og elsker du Tom Hardy? Så er der (måske) godt nyt til dig!

Daniel Craigs licens to kill er udløbet. Hvem skal forny den?

21. september 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Om lidt vil Daniel Craig tone frem på lærredet i landets biografer i No Time To Die som Agent 007, James Bond – for allersidste gang. Derfor har der, helt uundgåeligt, været mange spekulationer omkring, hvem der skulle gøre Daniel Craig nummeret efter, og noget tyder på, at det kunne blive The Dark Knight Rises-skuespilleren Tom Hardy. 

Hvem kan fylde Daniel Craigs agent-sko?

Daniel Craig har på mange måder været den perfekte James Bond – han har stil, karisma og et strejf af at være... Ja sorry, men lidt psyko... Og derfor er hans sko svære at fylde! 

Men rygtebørsen sover aldrig! I løbet af det sidste års tid har både Tom Hiddleston, Idris Elba og Richard Madden været udnævnt til at skulle blive den næste 007. Men hvis vi skal tro på de seneste rygter, tyder alt på, at det er intet mindre end (meget flotte) Tom Hardy, der skal være den 10. James Bond!

Daniel Craig i James Bond

Efter 14 år som James Bond, har Daniel Craig nu trukket sig fra rollen. 

© Metro-Goldwyn-Mayer, Universal Pictures, B25, Cinesite, Danjaq

Endnu ikke endeligt bekræftet

The Vulcan Reporter skriver, at de allerede i juni hørte, at Hardy var blevet tilbudt den ikoniske rolle efter en vellykket audition. Men selvom mange medier skriver om Tom Hardys potentielle rolle, er der ikke det mindste kvæk fra manden selv – desværre! Så vi må endnu vente på den endelige bekræftelse. 

Hvis alt var gået efter planen, skulle den nye Bond offentliggøres i november, men grundet den verdensomspændende pandemi, er udnævnelsen blevet forsinket. 

Så hvornår der kommer en officiel annoncering på, hvem der skal fornye Daniel Craigs licens to kill, må vi endnu vente lidt på. Men det skader vel aldrig at krydse fingre for, at Tom Hardy-rygterne holder stik – vel? 

Kilde: Unilad.co.uk, dailymail.co.uk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.