Emily in Paris på Netflix
Glæder du dig også til, at Emily in Paris vender tilbage?© STEPHANIE BRANCHU/NETFLIX

Emily in Paris-vennerne sender sød videohilsen fra Paris – for endelig er sæson 2 undervejs

Vi har ventet længe på dette glædelige gensyn!

5. maj 2021 af Henny Müller Dahl

Indimellem fanger vi os selv i at tænke over, hvordan det mon går den søde og optimistiske Emily, der sidste år rejste fra det store USA til romantiske Paris – og stjal vores hjerter undervejs! 

Vi snakker selvfølgelig om serien Emily in Paris, der unden tvivl var en af de serier, vi var allervildest med i 2020

Lige siden vi slugte seriens sidste episode (hvilket selvfølgelig skete samme dag, som vi slugte seriens første episode), har vi ventet utålmodigt på at se mere til Emily – og ikke mindst den lækre nabo, Gabriel! Og nå ja, også hans smukke kæreste, Camille. 

Sød videohilsen fra Paris 

Nu tyder det endelig på, at der ikke går uoverskuelig lang tid, før vi igen kan følge med i Emilys croissant-spiseri og hendes brug af gebrokne, franske gloser. 

For på seriens officielle Instagram-profil har skuespillerne, som vi kender og elsker fra serien, sammen lavet en sød videohilsen, hvor de annoncerer, at optagelserne til sæson to altså er skudt i gang. 

At Emilys kontrakt med det parisiske firma Savoir er blevet forlænget, er bare godt nyt for os – eller som vi ville sige på fransk: Très bien! 

Premieredatoen er endnu ukendt, men indtil da kan du få et gensyn med Emily in Paris-holdet i videoen herunder: 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.