Mangler du inspiration til den næste serie, du kan bingewatche i sofaen, mens du spiser en stor skål popcorn? Så læs med her.
Vi har nemlig lavet en liste med de seks absolut bedste serier, som foregår på college og high school. Der er bare noget helt unikt ved de serier, og vi elsker at følge med i livet hos de studerende, som ofte er fyldt med kærlighed, udfordringer, mysterier og humor.
Læs mere om serierne her.
1. The Sex Lives of College Girls
Forbered dig på et godt grin, når vi følger livet hos fire festglade, drengehungrende, hormonfyldte freshmens, som netop har fået deres første smagsprøve på college-livet.
Det siges, at der intet filter findes mellem roomies, og det gør sig i den grad også gældende her, når de fire freshmens, udover at dele lejlighed, også deler de akavede, pinlige, sexede og strabadserende situationer, som er en uundgåelig del af at studere på college.
Vi kan godt garantere, at du får et grineflip eller to (eller 10), når du ser denne serie, for den er en perfekt kombination af plat humor og girlpower. Du kan finde serien på HBO Max.

2. Gossip Girl
Det er nærmest umuligt at sige ordet high school uden også at sige Gossip Girl.
Den amerikanske dramaserie fra 2007 er en perfekt blanding af venindestridigheder, forbudte kærlighedsrelationer og familiedrama, når vi følger Blair og Serenas ekstravagante (og turbulente) liv på the Upper East Side, hvor én skandale næppe kommer alene.
Går du først i gang med at se Gossip Girl, tør vi godt garantere, at du vil sidde klistret til skærmen gennem seriens seks sæsoner, mens du i ren og skær Sherlock Holmes stil prøver at regne ud, hvem der står bag den magtfulde internetside Gossip Girl, som gør livet for de studenrende på Constance Billiard og St. Judes High school meget uforudsigeligt.
Find seriens seks sæsoner på HBO Max.

3. Riverdale
Hvis du er til hårrejsende, neglebiddende serier, er Riverdale lige noget for dig.
Dyk ned i et univers fyld med mysterier, kærlighed og drama. Det viser sig nemlig, at den lille rolige by Riverdale, måske ikke er så rolig endda? Fare, mysterier og hemmeligheder lurer under overfladen, og det er op til Archie og hans venner at binde alle de løse ender sammen, hvis det overhovedet er muligt...
Du kan se alle seks sæsoner af serien på Netflix.

4. 13 Reasons Why
Denne serie er helt speciel, fordi den handler om et utroligt alvorligt emne: Selvmord.
I serien følger vi unge Clay, som begiver sig ud på sit livs rejse for at finde ud af, hvorfor hans klassekammerat Hannah begik selvmord. Hun har efterladt 13 bånd, som hver og en er med til at føre Clay tættere på sandheden om, hvorfor hun begik selvmord.
Serien er dybt rørende og berører nogle af livets svære dilemmaer. Den består af fire sæsoner, som alle ligger på Netflix.

5. Euphoria
Følg med helt tæt på, når en gruppe unge high school-studerende jonglerer et liv fyldt med stoffer, kærlighed, sociale medier og penge — hvor intet kan blive vildt nok, og hvor grænserne for, hvad der er rigtigt og forkert bliver udvisket.
Med hollywood-stjernen Zendaya i hovedrollen som high school-eleven Rue, der lever et barskt liv som misbruger, kan det ikke blive andet end en binge-værdig serie. Udover at spille en af hovedrollerne i serien, så var Zendaya faktisk også executive producer på projektet, sejt!

6. Sex Education
Kan du forestille dig et liv, hvor din mor arbejder som en meget engageret sex-terapeut, og hvor jeres hus er udsmykket med penisser og vaginaer (i alle rum)? Nej, vel..? Det er dagligdagskost for Otis, hvis liv vi følger på sidelinjen, når han sammen med sin skolekammerat Maeve laver en sexterapiklinik for de studerende på Moordale High School.
Otis er ikke den eneste, vi følger i serien. Den britiske komedie-drama er spækket med quirky karakterer, som vi ikke kan andet end at holde af. Sex, kærlighed og venskab er gennemgående temaer, som på en humoristisk, men seriøs måde bliver foldet ud gennem seriens tre sæsoner, som ligger på Netflix
En god nyhed til dig er, at der er en fjerde sæson på vej, som vil få præmiere i den nærmeste fremtid.
