House of the dragon facts
Rhaenyra Targaryen er 15 år i serien, men faktisk kun ni år i bogen.© HBO max

13 overraskende ting, du ikke vidste om House of the Dragon

Vidste du, at serien er baseret på en virkelig krig?

26. september 2022 af Maria Dalby Kamper

Hvis du ligesom os var stor Game of Thrones-fan, så har du sikkert også glædet dig til, at House of the Dragon skulle udkomme. Og selv hvis du ikke har set Game of Thrones, så er der masser af fantasy og drama at komme efter i den helt nye serie! 

Hvis du elsker at få et blik behind the scenes på dine yndlingsserier, så vil du sikkert også synes om disse 13 overraskende ting om House of the Dragon. 

1. House of the Dragon er ikke den eneste Game of Thrones spin-off idé

Der har faktisk været flere forskellige Game of Thrones spin-off-ideer, og det inkluderer en serie, som skulle kaldes Bloodmoon. George R. R. Martin var dog ikke særligt involveret i produktionen, og måske det var medårsag til, at HBO ikke valgte at fortsætte produktionen. 

Faktisk er der også flere Game of Thrones spin-offs på vej, så du kan godt glæde dig! HBO har nemlig i juni bekræftet, at der kommer en efterfølger, som fokuserer på John Snow, og det er Kit Harrington, som igen indtager rollen!

2. Serien er løst baseret på en virkelig krig

I det 12. århundrede fandt en borgerkrig sted i England, og George R. R. Martin har udtalt, at House of the Dragon løst er baseret på dette virkelige, historiske moment. Der er især trukket inspiration fra historien om Matilda, datter af Kong Henry I, der måtte kæmpe mod sin fætter Stephen om tronen. 

3. Den velkendte jerntrone er blevet redesignet til House of the Dragon

Jerntronen er i den nye serie meget mere asymmetrisk og også større end den, vi har set i Game of Thrones. Den er designet anderledes for at passe bedre til beskrivelsen i de originale bøger. 

4. George R. R. Martin mener selv, at serien er kommet med forbedringer til bogen

Han har altså vist sin fulde støtte til serien og har udtalt, at karakteren King Viserys, spillet af Paddy Considine, virkelig har imponeret ham.

5. Det første afsnit blev set af 10 millioner mennesker ved premieren

Det er altså rekord, og gør det til den mest populære præmiere i HBO's historie! Faktisk blev Game of Thrones også streamet mere i ugerne op til premieren på House of the Dragon, så vi er altså ikke de eneste, der har glædet os til den nye serie! 

6. Viserys' daggert er en reference til Game of Thrones

Ægte fans vil helt sikkert genkende denne daggert uden problemer. Den er nemlig blevet brugt i en meget vigtig scene i den sidste sæson af Game of Thrones. Vi skal nok lade være med at spoile noget, men et hint er, at det involverer Arya. 

7. Der er 17 drager

I forbindelse med produktionen af serien har der tilmed været fokus på dragerne i en sådan grad, at de har individuelle udtryk, udseende og personligheder. Der er også allerede blevet designet drager, som ikke kommer til at blive vist i den første sæson! 

8. Nogle karakterer i serien er ældre, end de er beskrevet i bøgerne

Et godt eksempel på dette er prinsesse Rhaenyra Targaryen, som i starten af den nye serie er 15, men i bogen er hun beskrevet som en 9-årig. Karakteren spilles af Milly Alcock, som under indspilningen af serien var 21. 

9. Ilden, du ser i serien, er helt ægte 

Folkene bag serien måtte løbe rundt og sætte ild til de forskellige lyskilder. Det betyder også, at det ofte blev mega varmt på sættet, og skuespillerne begyndte at svede ret meget! 

10. Matt Smith slog sin nakke på sættet

Matt Smith spiller Daemon Targaryen i den nye serie, og imens han filmede et stunt på sættet, kom han ret alvorligt til skade med nakken. Hvilket stunt han lavede, er ikke blevet afsløret, men han skulle angiveligt have fortsat med at se en fysioterapeut flere måneder efter, at optagelserne af serien var stoppet. 

11. Drageridningen minder om at sidde på en mekanisk tyr

De flotte drager i serien er desværre ikke ægte (det ville dog have været ret sejt). Så for at få det bedste skud i kassen, må der teknisk hjælp til. Milly Alcock, der spiller Rhaenyra Targaryen, har ved Comic Con afsløret, at skuespillerne bliver placeret på noget, der minder om en mekanisk tyr, du nok bedst kender fra ekstrasjove firmafester. Dertil bliver de vindblæst af fire gutter med løvblæsere, som skaber vind i håret. 

12. Skuespillerne har kæmpet lidt med deres kostumer og parykker

Det famøse, lange og hvide Targaryen-hår har været årsag til, at en stor del af castet har skulle bruge parykker, når de har arbejdet på sættet. Matt Smith kalder parykkerne en “Pain in the ass”. Så hvis han havde magten over Westeros, så ville han tillade, at alle måtte farve sit hår, har han udtalt.

Olivia Cooke, som spiller Lady Alicent Hightower, fandt sit kostume meget upraktisk – særligt når hun skulle kæmpe med flere lag af skørter, når hun skulle på det lille transportable toilet. 

13. George R. R. Martin sendte bøger med autograf til hele castet

Steve Toussaint, der spiller Lord Corlys Velaryon, har desuden udtalt, at han overvejede at læse bogen inden optagelserne, men besluttede sig for, at han ikke ville påvirkes af den. Han ville heller ikke vide, hvad der ville ske i karakterens fremtid.