Chuck Bass i Gossip Girl
Savner du også det blik, kun Chuck Bass kunne sende? © 17th Street Productions, Alloy Entertainment, CBS Paramount Network Television, CBS Television Studios, College Hill Pictures Inc., Warner Bros. Television

Savner du Chuck Bass? Her er 5 film med sprøde Ed Westwick, du kan se

Han er faktisk med i andet end Gossip Girl

3. april 2019 af Amalia Kristiansen

Da Gossip Girl i 2007 først rullede over skærmen, måbede vi alle over Chuck Bass. Den mystiske, charmerende og stenrige ungkarl ville vi altså ikke have noget i mod at tilbringe et par timer med.

Desværre varede serien ikke forevigt (selvom vi ville ønske, at der kom mere), men heldigvis kan du finde Ed Westwick i andre film.

Hvis du, ligesom os, savner Chuck Bass, så kan vi altså glæde dig med, at der heldigvis er masser af timer i hans selskab at hente.

Vi har samlet fem film med Ed Westwick, så du kan få stillet din Chuck Bass lyst.

1. The Crash, 2017

Filmen er en rigtig thriller, og den er nervepirrende. The Crash handler om en gruppe jakkesætskriminelle, der udadtil virker til at være ganske ordentligt, men de laver et cyber-angreb mod USA, og herefter truer de med at gøre USA bankerot. Om det lykkes er ikke til at afsløre her. 

Ed Westwick spiller rollen som Ben, der pludselig skal tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert.

2. J. Edgar, 2011

Filmen er en dramatisk biografi om J. Edgar Hoover, der var det magtfulde overhovedet for FBI i næsten 50 år. I filmen ser han tilbage på de mange vanvittige år og ikke mindst sager, han havde. 

Ed Westwick spiller Agent Smith, som er hans kollega, og selveste J. Edgar Hoover spilles af Leonardo DiCaprio, hvilket jo heller ikke er så ringe. 

3. Chalet Girl, 2011

Denne romantiske komedie er perfekt for dig, hvis du gerne vil kombinere romantik med Ed Westwick. 

Filmen handler nemlig om en tidligere professionel skateboarder, som gerne vil tjene penge efter sin mors tragiske død. Det leder hende på en rejse til Østrig, hvor hun tilfældigvis støder ind i Jonny, der spilles af Ed Westwick. 

4. Billionaire Ransom, 2016

Action-thrilleren er også kendt som Take Down, og den handler om en gruppe af rige teenagere, som er blevet sendt på opdragelsesboot-camp af deres forældre. De er nødsaget til at agere og kæmpe på egen hånd, da deres camp pludselig er under angreb. 

Ed Westwick spiller en af de unge teenagere, og han er i følgeskab med andre ganske flotte fyre, så du kan roligt gå i krig med denne spændende film. 

5. Romeo & Juliet, 2013

Det siger næsten sig selv, at det er en vaske ægte romantisk film. Handlingen kender du næsten på forhånd, men eftersom den er fra 2013, så er det altså med et twist, som måske overrasker.

Ed Westwick spiller rollen som Tybalt i filmen, og der er drama for alle pengene, når han forsøger at forhindre Romeo og Juliets kærlighed. 

Der er altså lidt at give dig i kast med, hvis du savner at savle over Chuck Bass (og det gør vi jo alle). 

Der er film for enhver smag, og hvis ikke de passer i din, så har vi samlet de bedste romantiske film, gyserfilm, actionfilm og tudefilm, som du kan hente inspiration i.

God fornøjelse!

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori