Sex and the City
Er du klar til et gensyn med de seje kvinder fra New York?© HBO

Find en cosmopolitan frem: Sex & The City vender endelig tilbage til din skærm

Dog bliver det uden en af de fire populære veninder

11. januar 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Ring til dine bedste veninder, find dine lækreste stiletter frem, og gør dig klar til et glædeligt gensyn med 90'er-legenderne fra New York: Carrie, Charlotte og Miranda vender tilbage. Den er god nok! 

HBO har nemlig bekræftet, at Sex and the City får en 2021-overhaling med et helt nyt kapitel, der endnu engang følger op- og nedturene for de ikoniske kvinder i byen, der aldrig sover.

Der har længe svirret rygter, om hvorvidt serien kom tilbage med endnu en sæson, og nu er det endelig bekræftet, da tre af de fire stjerner fra det originale show, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis alle delte en trailer til serien på deres sociale medier.

Du kan se traileren i videoen nedenfor. 

Men hvor er Samantha?

Der er dog en ting eller to vi må lige må indstille os på i det nye kapitel af venindernes historie. 

Først og fremmest kommer serien ikke længere til at hedde Sex and the City. Serien får derimod den nye titel And Just Like That og vil bestå af hele ti episoder.

Vi synes dog, der mangler noget meget vigtigt: Samantha! Men det er der desværre en god grund til – Kim Cattrall, der portrætterede den seksuelt frigjorte publicist, er tilsyneladende ikke med i den nye serie. Om det har noget at gøre med hendes påståede uvenskab med Sarah Jessica Parker, der spiller Carrie, ved vi ikke. Men vi kommer virkeligt til at savne den seje, bramfri kvinde i serien. 

Sex and the City
Vi kommer altså til at savne Samantha!© HBO

Alt godt kommer til den, der venter

Der er ingen tvivl om, at vi alle glæder os til at se, hvordan det går med kvinderne på den anden side af Atlanten – er Carrie og Big stadig kærester? Og hvordan mon det går med mega nuttede Lily og Brady?

Men det ser ud til, vi må væbne os med tålmodighed. Optagelserne til serien starter først i foråret, og HBO har heller ikke offentliggjort en premieredato endnu. 

Vi trøster os ved, at vi nu har en perfekt undskyldning for at binge alle 94 episoder endnu engang, så vi er up to date, når det nye kapitel af hit-serien rammer vores skærm – seriemarathon, sæt i gang! 

Kilde: Usatoday.com, Buzzfeed.com og Theguardian.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.