La casa de papel | Money Heist | Papirhuset
Úrsula Corberó i rollen som Tokio i Papirhuset © Vancouver Media

6 gode grunde til, at du skal se Papirhuset

Er du til spænding, skumle planer og solrige Spanien?

17. april 2020 af Amalie Kjær Boel og Helene Desirée Jørgensen

Nogle gange kan det være svært at finde en ufatteligt god serie, som du bare kan sluge på en weekend! Men nu behøver du ikke at lede efter en ny serie længere. Har du nogensinde hørt om Netflixserien Papirhuset? Serien indeholder alle de gode ting fra spænding og drama til kærlighed og skyderi. 

Vi har her samlet seks overbevisende grunde til, at du skal bingewatche Papirhuset-serien lige med det samme. Så vent lige lidt med at sige, du springer over – for det kan være, du bliver afhængig ligesom os! 

1. Papirhuset får dig til at trippe af spænding 

Du sidder nok og tænker: hvad serien så handler om? Så her får du lige en kort lige smagsprøve på, hvad der er i vente. 

Papirhuset handler om en mand, der kalder sig selv for El Profesor. Han er i gang med at planlægge det største bankrøveri – nogensinde! Før dette er muligt, samler han et hold af kriminelle (både kvinder og mænd), der intet har at miste. 

Missionen er at røve den spanske nationalbank og printe 2,4 billioner euros. Det kræver dog, at de ved, hvordan de skal håndtere deres gidsler, deres egoer, lyster til hinanden – og selvfølgelig undgå politiet. Hvis du ikke allerede har fået pulsen op ved at læse om den, så vil det første afsnit gøre det for dig.  

Jaime Lorente i rollen som Daniel "Denver" Ramos i Papirhuset
© Atresmedia, Vancouver Media I Papirhuset er der fart over feltet med en masse action

2. Papirhuset er den spanske version af Prison Break

Det kan godt være, at Michael Scofield (Wentworth Miller) ikke er med i Papirhuset... Men det her er lige så godt på en helt anden måde. Der er masser af drama på kryds og tværs af karaktererne, når de skal bryde ud fra et sted og er på jagt fra politiet. Det er da en moderne udgave af vores elskede Prison Break

3. Spansk er bare sexet

Hvis du ikke allerede ved det, er Papirhuset en spansk serie og dermed på spansk. Den hedder nemlig rigtigt La Casa de Papel. Og frygt ej, Netflix har været så søde at lave danske undertekster, som gør det meget nemmere for os – hvis vi ikke lige er flydende i spansk. 

Selvom vi læser de danske undertekster, så hører vi det ufatteligt lækre spanske sprog strømme ind i vores ører og bløde vores hjerter op. Derudover er Papirhuset fyldt med charmerende og lækre mænd – lækkert med noget eyecandy

Miguel Herrán i rollen som Aníbal "Río" Cortés i Papirhuset
© Atresmedia, Vancouver Media Papirhuset er heldigvis fyldt med en masse søde fyre, vi kan falde i staver over.

4. Traileren til Papirhuset bør også gøre tricket

Hvis du ikke allerede nu er helt solgt, kan det være, at traileren til sæson et gør tricket for dig. Der er i hvert fald fart over feltet og ikke nok med, at vi og mange andre er vilde med serien, så har første sæson fået 8,8 inde på Imdb ud af ti. Det er for vildt! 

5. Du bliver højst sandsynligt afhængig af Papirhuset

Ikke nok med at det er en god serie, så fanger den dig altså også, når du først er startet på den – hvilket både kan være godt og skidt. Det er derfor en god idé at starte på den en dag, hvor du har masser af tid, da du højst sandsynligt vil blive ved med at afspille afsnit efter afsnit. Og du vil nok også få beskeden af Netflix, om du stadig ser serien – og der er svaret selvfølgelig altid et stort ja! 

6. Der er fire sæsoner af Papirhuset

Så du behøver ikke sidde og vente! Når du har set sæson et, kan du sagtens begynde på sæson to, tre og fire. De ligger alle sammen på Netflix, så hvorfor ikke bare gå igang med det samme? Vi ved da i hvert fald godt, hvad vi skal bruge vores tid på nu her!  

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.