Exit sæson 3
Vi glæder os til sæson 3 af Exit. © Fremantle/NRK

Har du hørt det? Her er den danske premieredato for tredje sæson af Exit

Endelig kan vi sætte nedtællingen i gang!

29. marts 2023 af Henny Müller Dahl

Den norske serie Exit har i den grad taget danskerne med storm. Serien, der omhandler fire rigmænd fra Oslos finanselite og deres barske, festglade livsstil, stammer fra den norske kanal NRK, og i Danmark har det været muligt at se seriens to sæsoner på DR TV. 

Tilbage i februar skrev vi om den norske premieredato for tredje sæson af serien, og hvis du selv har adgang til NRK, har du altså haft mulighed for at se serien siden den 4. marts. Men nu har også DR endelig afsløret, hvornår vi danskere får nemmere adgang til hitserien, for premieredatoen er endelig på plads! Det hele går løs på fredag den 16. juni, og vi glæder os allerede, selvom vi må vente nogle måneder endnu – men så er der heldigvis god tid til at gense de første to sæsoner imens!