Blair og Dan fra Gossip Girl
Vi glæder os som et lille barn til den nye Gossip Girl reboot! © C.Smith/ WENN

Her er alt, vi ved om den nye Gossip Girl-reboot

Den berømte Gossip Girl-stemme er tilbage!

20. november 2020 af Helene Desirée Jørgensen, Ida Storm Frøslev Hansen

Hej alle Upper East Siders. Gossip Girl er tilbage, og vi har alt det, du skal vide om den nye Gossip Girl-reboot. 

Efter en lang pause fra en verden med drama, rigdom og fantastiske designeroutfits vender en ny generation af velhavende unge elever fra Constance Bilard og St. Jude's tilbage på din skærm. 

Året er 2020, og serien finder sted otte år efter Gossip Girls sidste sæson – og meget er sket siden da. 

Herunder har vi samlet alt, hvad vi ved om den nye Gossip Girl-reboot, inklusiv gamle og nye karakterer, plottet, og selvfølgelig hvordan du kommer til at se den. 

Castet er netop offenliggtjort 

Spottet på trappen foran The Metropolitan (ja okay, hvor ellers?) er nogle billeder fra serien blevet lækket – i vaskeægte Gossip Girl stil – som viser alle de nye skuespillere.

Den nye generation af Upper Eat Siders tæller blandt andet Emily Alyn Lind, Tavi Gevinson, Thomas Doherty, Adam Chanler-Berat, and Zion Moreno i hovedrollerne, hvilket bringer meget mere diversitet ind i serien end med gamle cast – sejt!

Måske en ny Jenny?

Ifølge Teenvogue skal den unge skuespiller og musiker Emily Alyn Lind spille en af hovedrollerne i den nye Gossip Girl-reboot.

Hendes karakter Audrey har været i et forhold med sin kæreste i lang tid, og hun er i seriens begyndelse begyndt at tænke over, om der er andre muligheder derude.

Er vi de eneste, der får totalt Jenny-vibes af hendes udseende?

Emily Alyn Lind skal spille en hovedrolle i Gossip Girl reebot.
Emily Alyn Lind vil spille en af hovedrollerne i den nye Gossip Girl reboot. © Nicky Nelson/WENN

Hvor kan jeg se den nye Gossip Girl-reboot?

WarnerMedias nye online streamingtjeneste ved navn HBO MAX er sat til at lancere serien i starten af 2021. Det var meningen, at serien allerede skulle udkomme i 2020, men som så meget andet, fik corona-pandemien sat en stopper for 2020-premieren.

HBO MAX er, hvad vi ved af på nuværende tidspunkt, den eneste streamingtjeneste, der kommer til at sende den nye reboot. Så vi har kun et spørgsmål: Hvordan får vi et abonnement der?!

Hvad handler den om? 

Hvad vi indtil videre ved om plottet i den nye Gossip Girl-reboot, er, at det er en ny historie i de samme, kendte omgivelser, men omkring otte år efter vi sagde farvel til Serena og Blair. 

Vi følger en ny generation af unge, priviligerede Upper East Siders' liv, og samtidig vil serien sætte fokus på, hvordan sociale medier og selve New York har ændret sig, siden den originale series afslutning. Spændende.

De nye karakterer vil tale om Serena, Blair, Chuck og Dan

En af seriens producere, Joshua Safran, har fortalt i et interview, at du ikke skal se den nye reboot som en efterfølger, men som en ny vinkel på samme historie. 

Det er samme Gossip Girl-univers, og derfor vil det nye cast komme til at tale om Serena, Blair, Chuck og resten af vores yndlings GG karakterer, som om de stadig eksisterer og er en del af deres verden. 

Er vi de eneste, der er ved at dø af spænding over, hvordan det mon går vores favorit Upper East Siders i dag? Mon der er kommet en Blair og Chuck-mini? Vi krydser fingre.

Kristen Bell vender tilbage

Ifølge Thewrap vil skuepilleren Kirsten Bell, den berømte stemme bag Gossip Girl, igen fungere som fortæller i den nye Gossip Girl-reboot. Vi kan næsten heller ikke forestille os andet.

Kristen Bell
Kristen Bell skal være voiceover i Gossip Girl 2.0© Adriana M. Barraza/WENN

Kilder: Teenvogue.com, Harpersbazaar.com, Deadline.com, Etonline.com

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.