Kvinde krammer sin hund
Er din hund også din trofaste følgesvend?© Getty Images

9 hundefilm, du skal se, hvis din bedste ven også har fire ben

Vi kan ikke love, at du ikke kommer til at fælde en lille tåre!

18. marts 2021 af Sarah Østbjerg

Vores hunde er altid den bedste støtte, når vi er glade eller triste, fordi hunde tilpasser sig vores humør. Udover at være ret intelligente og intuitive, så vil vores hunde altid være der for os. Og vi kan være sikre på aldrig at skulle spise alene igen!

Hvad enten din hund er din bedste ven, eller du bare synes, hunde er de sødeste i verden, så må du se disse film. 

1. A Dog's Journey

Den sødeste film, hvor vi følger hunden Bailey. Fra Baileys synsvinkel ser vi den lille pige CJ vokse op og blive et voksent menneske. Bailey er hendes trofaste støtte og hjælper. 

2. Lassie kommer hjem

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom den elskede collie Lassie. Lassies familie er nødt til at sælge hende. Men hendes nye ejer behandler hende ikke godt, så Lassie løber væk derfra. Og sådan starter eventyret om det uadskillige venskab mellem hund og menneske.

3. Marley and Me

Den klassiske historie om parret, der starter med at få en hund, inden de får børn, for at se om de er klar til at stifte familie. Men John og Jenny får ikke bare en hvilken som helst hund – de får “verdens værste hund”, som de trods alt ikke vil undvære.

4. Beethoven

Dette er historien om en uskyldig Skt. Bernhardshvalp, der vokser sig større og større, og går sin families far på nerverne. En sjov film, der helt sikkert vil få dig til at forselske dig i den lækre vovse. 

5. Hachiko – en ven for livet

Denne hundefilm vil få dig til at fælde en tåre. Det er historien om hunden Hachiko, som hver eftermiddag løber til togstationen for at komme sin ejer Wilson i møde. Men en dag er Wilson ikke med toget. De næste ti år venter Hachiko på, at han skal dukke op.

6. The Call of the Wild

Buck er en familiehund, hvis liv en dag ændrer sig drastisk, da den bliver kidnappet. Hunden flygter og møder manden John, som tager Buck til sig og gør den til en del af sine slædehunde. Det bliver begyndelsen på et venskab og et livsfarligt eventyr ud i den smukke natur.

7. Balto

Balto er en tegnefilm baseret på den ægte historie om huskyen, der fragtede medicin under en epidemi i Alaska i 1925. I tegnefilmen kan de andre hunde og menneskene i byen ikke lide Balto, men det, at Balto er anderledes end de andre, ender med at blive byens redning.

8. Bolt

En sjov historie, om hvordan vi ikke behøver at have superkræfter for at være helte. Hunden Bolt er superhelt i en tv-serie, men en dag ender han langt væk hjemmefra, og et eventyr tværs gennem landet starter. Og så er denne produceret af Disney, lige noget for alle os Disney-elskere!

 9. Snow Buddies

Denne film er med på listen udelukkende på grund af dens cuteness overload. Der er lavet en lang række film om de søde små golden retriever hvalpe. I denne film handler det om at følge sine drømme og hvalpene bliver tvunget til at samarbejde.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.