Barbie har for mange af os været en trofast følgesvend i mange år – og endda i flere udgaver: Barbie som havfrue, den Barbie, hvis hoved altid faldt af, Barbie, du havde klippet (næsten) skaldet, den gravide Barbie, og vi kunne blive ved.
Men vores Barbie besættelse handlede ikke kun om dukkerne; den handlede ligeså meget om de vidunderlige film, hvor vi fik lov til at se Barbie i rollen som både ballerina, prinsesse og havfrue, som vi alle så i timevis, da vi var børn.
Hvor mange af disse film kan du huske?
1. Barbie og Nøddeknækkeren (2001)
Som vi husker det, så vi denne film til vores øjne blev firkantede – den kombinerede nemlig to af vores favorit ting: ballerinaer og Barbie!
Vi drømte så meget om lyserøde tutu-skørter og satin tåspidssko, da vi var små, og derfor gik denne film også rent ind i vores små børnehjerter. Hvis du har den liggende derhjemme, så please inviter os hjem på en Nøddeknækker-filmaften!

2. Barbie som Rapunzel (2002)
I denne film spiller Barbie Rapunzel med det smukke lange hår, der var fanget af den onde Gothel. Hun finder dog en magisk pensel, der får hende ud på en magisk rejse, hvor hun møder prinsen Stefan (som 8-årige os blev smaskforelskede i på 0,7. Og nej, det spolerede ikke vores kærlighed, at han var en tegnefilmsfigur).

3. Barbie: Svanesøen (2003)
I denne film er der både balletskørter, enhjørninge og smukke svaner – whats not to like? Tilmed blev der samtidig udgivet en Barbiedukke, der havde kostumet på fra filmen! Vi kan love jer for, at der var en mor eller to, der var ved at få en mental sammenbrud i fætter BR, når der blev råbt, skreget og grædt for at få den nye, dyre Barbie i Svaneprinsesse-tøj med hjem fra butikken.

4. Barbie: Prinsessen og Tiggerpigen (2004)
“Du ligner miiiiiig, jeg ligner diiig, for jeg er en pige som dig!”, skrålede vi af vores lungers fulde kraft, når vi fulgte slavisk med i prinsesse Anneliese og tiggerpigen Erikas venskab.
Ville det lykkes Erika at tage prinsessens plads og narre hendes onde fangevogter? Og hvad med den smukke kong Dominick, der bliver forelsket i Erika og troede, at hun var prinsessen? Go home Titanic og Ringenes Herre – Barbie-filmene har alt den spænding og dramatik, vi har brug for!

5. Barbie: Fairytopia (2005)
Lille, nuttede Bibble, der er Barbies støvbold, er grund nok til at se denne film– it's so fluffy, im gonna die! Filmen handler om Eline, der bor på Den Magiske Eng. Hun finder dog ud af, at hendes blomsterhus er syg, og det er jo ikke så godt. Derfor rejser hun ud for at finde en skytsfe, der kan hjælpe hende.

6. Barbie: Pegasus trolddom (2005)
Der sker helt ærligt ret mange ting i den her film – hesten er åbenbart Barbies søster, hendes forældre bliver lavet til sten, en troldmand frier til hende, hun får en snebjørneunge som ven og skal lave en tryllestav på tre dage. Men altså, har I lige set den hest? Der var en grund til, at vi ikke blev imponeret, når vi så Blanka nede på rideskolen – almindelige heste kunne bare ikke gøre det for os efter at have set den skinnende, lilla, udsmykkede, vingebefængte Pegasus i denne Barbie-film!

7. Barbie Fairytopia: Mermaidia (2006)
Hvem drømte IKKE om at blive en havfrue som barn? Derfor var denne film også en sikker favorit at sætte på fredag aften, når vi indhalerede de få rester af Marabou og Click Mix, der kunne fiskes op af skålen efter Disney Show.

8. Barbie i de 12 dansende prinsesser (2006)
Normalt syntes vi, at det var rigeligt med vores irriterende lillebror og lillesøster derhjemme, men denne film fik os til at ønske, vi havde intet mindre end 11 søstre! Filmen viste nemlig, at familiesammenhold kan overvinde alle forhindringer.

9. Barbie som Prinsessen på Øen (2007)
I denne film møder vi intet mindre end den røde panda Sagi, påfuglen Azu, babyelefanten Tika og selvfølgelig Barbie – her i rollen som Rosella. Vi var så misundelige på, at Barbie måtte have alle de nuttede kæledyr, når vores mor ikke engang lod os få en kedelig guldfisk.

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.