Pinocchio Disney film
Tom Hanks spiller rollen som Geppetto© Walt Disney Studios

I dag lander den nye Pinocchio-film på Disney+ – men vi får i alt 3 nye Pinocchio-film i 2022

Skal du se den mere dystre Pinocchio-film, som også snart udkommer?

8. september 2022 af Maria Dalby Kamper

Disney+ forkæler os i dag, for den helt nye Pinocchio-film er netop nu landet på streamingtjenesten. På rollelisten finder du blandt andet Tom Hanks som Geppetto – den godhjertede men ensomme dukkemager og Pinocchios skaber, Joseph Gordon-Levitt som Jesper Fårekyling – Pinnocchio's samvittighed og ikke mindst Cynthia Erivo som Ønskefeen.

Filmen er en genfortælling af den originale animationsfilm fra 1940, så vi kommer igen til at kunne opleve Pinocchio og det eventyr, han drager ud på for at blive en rigtig dreng. Den fantastiske musik, vi kender fra originalen, er også inkluderet i den nye live-action, og der er endda tilføjet helt nye sange.

Klar til at få “Når du ser et stjerneskud” på hjernen?
Klar til at få “Når du ser et stjerneskud” på hjernen?© Walt Disney Studios

Tre Pinocchio-udgivelser i 2022

Det kan være farligt at pille ved en klassiker, men alligevel har to filmselskaber udover Disney forsøgt at lave en fortolkning af den elskede historie om Pinocchio.

Guillermo del Toros Pinocchio

Du kan se en anden udgave af Pinocchio på Netflix til december, hvor Guillermo del Toro, der er kendt for film som Pans Labyrint og Shape of Water, har instrueret en meget mørkere fortolkning af historien om dukken. Filmen er lavet i stop-motion, og den er fyldt med kendte stemmer. Du kan eksempelvis høre David Bradley, som vi kender bedst for rollen som Mr. Filch i Harry Potter og Finn Wolfhard fra Stranger Things. 

Kan du genkende stemmerne i traileren her?

Pinocchio: A True Story

Den tredje pinocchio-adaption er Pinocchio: A True Story, som ved udgivelsen af filmens trailer fangede manges opmærksomhed – særligt på grund af Pinocchios stemme i den engelske trailer. Ud over dette har filmen dog ikke oplevet den store success siden dens udgivelse i februar 2022.

Du kan se traileren her: