Scener fra serien Venner og filmen Dirty Dancing
Ross og Rachel og Baby og Johnny ved hvordan det perfekte kys skal være. © Bright/Kauffman/Crane Productions, Warner Bros. Television, Great American Films Limited Partnership, Vestron Pictures

De 12 mest ikoniske film- og seriekys

Alle kvinder fortjener sådanne kys!

20. marts 2020 af Helene Desirée Jørgensen

Det er øjeblikket, alle os romantikere venter på. Kysset. Det hele leder op til de magiske sekunder, hvor de to filmkarakterer påskønner deres kærlighed til hinanden. Hvis kysset ikke giver dig gåsehud og får dig til at ønske, at det var dig, der var i den situation, ved du, at det ikke er ordentligt. For at spare dig skuffelsen, har vi her vores liste liste med de mest ikoniske film/serie kys, der helt sikkert er mindeværdige. Måske du også finder dit yndlings?

1. Harry Potter og Dødsregalierne (del 2)

I Hemmelighedernes Kammer, omringet af død og ødelægelse af det storslåede slot Hogwarts, beslutter Ron og Hermione sig endelig for at udveksle deres første kys efter SÅ lang tid. Og trods hvad der foregår, må vi indrømme, at det er super romantisk alligevel. 

2. Breakfast at Tiffany's

Der er bare noget magisk over at kysse i regnvejr, og det gælder bestemt også kysset mellem Holly og Poul. Holly, der altid har været bange for kærlighed, indser, at Paul er hendes person og styrter ud af en taxi og kysser ham, mens sangen Moonriver spiller i baggrunden.

3. Dirty Dancing

Kemien mellem Patrick Swayze og Jennifer Grey gør det umuligt for os ikke at sidde med øjenene klistret til skærmen, mens de i denne ikoniske scene danser sig vej til hinandens hjerter.

4. Pretty Woman

Vivian ønskede intet andet end eventyret ligesom i Askepot. Det fik hun (endelig), og det startede med dette kys med sin velhavende businessman Edward. 

5. Casablanca

Dette kys fra 1942 er måske Hollywoodhistoriens mest kendte kys. Stjernerne Ingrid Bergman og Humphrey Bogart deler et romantisk øjeblik, efter hun har anmodet ham om en simpel ting, nemlig et kys. 

6. Venner

Listen med mindeværdige kys mellem Ross og Rachel er lang, men få med lige så mange følelser som deres første kys. Skænderier over Ross' og Julies kat kulminerer i et ikonisk øjeblik på Central Perk, og det er tydeligt, hvad de begge har lyst til gennem hele skænderiet. Derfor er det SÅ tilfredsstillende når kysset, vi alle har ventet på, endelig sker!

7. Brokeback Mountain

Når et kys afsluttes med sætningen “... jeg ville ønske, at jeg kunne opgive dig", ved vi, at det er et kys, som vil blive husket. Især i denne Oscar-nominerede film, der handler om to cowboys, der forelsker sig i hinanden.

8. Bridget Jones' Diary

Hvis du troede, at gode mænd kun kunne finde ud af at kysse lidenskabeligt, skal Mark Darcy nok bevise det modsatte med dette hede kys mellem ham og Bridget. 

9. Titanic

Lyv ikke. Du har fantaseret om dette kys – det har vi alle sammen. Vores hjerter slår for evigt for dette super romantiske kys mellem Rose og Jack i solnedgang på dækket af Titanic.  

10. Twilight

Bella forelsker sig i Edward, som viser sig at være en vampyr. Okay, det er ikke den typiske kærlighedshistorie, men når det kommer til forbudt kærlighed, er vi på! Deres historie er episk, og det hele startede med dette (måske lidt for) passionerede kys.

11. Gossip Girl

Selvom Nate er en god fyr, er der ingen tvivl om, at Blair og Chuck er endgame. Det ser vi allerede i limousinen, hvor disse smukke, unge mennesker viser deres kærlighed til hinanden med deres et ophidsende kys.

12. 10 Things I Hate About You

Hvis ikke det er alles drøm at dele et kys med Heath Ledger i en høstak dækket ind i farve fra et paintballgevær, ved vi snart ikke, hvad er.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.