Jesper Buch Løvens hule
Hvem mon fremadrettet skal sidde på Jesper Buchs plads?© DR/Per Arnesen

Erfaren løve forlader Løvens Hule efter 8 sæsoner

“Alting har en ende – heldigvis, for det er begyndelsen på noget nyt”

19. september 2023 af Rie Kirkebjerg

“Alting har en ende – heldigvis, for det er begyndelsen på noget nyt.” Sådan starter Jesper Buch sit seneste Instagramopslag. Og ja. Du har gættet rigtigt. Det er nemlig programmet Løvens Hule, Jespers opslag handler om. 

En løve forlader hulen

I otte sæsoner har den erfarne investor været løve i Løvens Hule, men nu har han altså valgt at stoppe. “Jeg har lovet min familie (og mig selv), at jeg skal stoppe i Løvens Hule – derfor overlader jeg venstre flanke til en ny løve,” skriver Jesper Buch. 

Jesper skriver desuden, at han husker det, som var det i går, da executive producer, Mads, i 2014 ringede og spurgte ham, og han havde set Dragons Den, der er den engelske udgave af Løvens Hule, og om Jesper mon syntes, det kunne fungere i Danmark. Det blev til et rungede “JA SGU” fra Jesper Buch. 

I sit Instagramopslag hylder den erfarne løve også alle seerne af Løvens Hule, som har fulgt med igennem alle sæsonerne. (Dem er vi en del af!). 

Jesper Buch afslutter sit opslag med at skrive: “Kommer Løvens Konge tilbage... Måske... hvem ved... over and out...). 

Hvem der skal erstatte Jesper Buch, er vi utrolig spændte på!