Yara Shahidi skal spille Klokkeblomst i Peter Pan-film
Peter Pan som live action lyder altså perfekt!© WENN

Skuespillerinden, der skal spille Klokkeblomst i Disneys nye Peter Pan-film, er fundet

Vi kan slet ikke vente til at se den nye genindspilning

28. september 2020 af Henny Müller Dahl

Disney er i fuld gang med at lave en splinterny live action-udgave af den klassiske Peter Pan film fra 1953, som vi alle elsker så højt. Den nye film får titlen Peter Pan and Wendy, og tidligere i år løftede selskabet sløret for, hvem vi kan forvente at se i rollerne som Peter Pan og hans rejsemakker til ønskeøen, Wendy. 

Nu kan vi glæde os over endnu en god nyhed, for det er netop offentliggjort, hvem der skal spille den venlige men ofte temperamentsfulde Klokkeblomst. Det bliver den 20-årige skuespillerinde Yara Shahidi, der er bedst kendt fra serierne Black-ish og Grown-ish, som får rollen som den vigtige karakter. 

Endnu en live action-film i rækken

Disney har gennem de seneste par år lavet en masse af deres gamle klassikere i nye Disney live action-versioner, hvor de højtelskede historier har fået helt nyt liv. Og her bliver Peter Pan and Wendy altså ingen undtagelse.

Det vides endnu ikke helt præcist, hvornår vi kan forvente at se Peter Pan og vennerne i fornyet udgave. Men indtil da kan du se en eller flere af de mange andre live action-genindspilninger, som allerede nu ligger på Disney+.

Herunder kan du se den søde fan-tegning, som Yara Shahidi delte på sin Instagram sammen med den gode nyhed. Den tyder på, at vi ikke er de eneste, der glæder os! 

Kilder: Variety.com, Buzzfeed.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.