Mamma Mia! Here We Go Again
Mamma Mia! Here We Go Again er en af de film, du kan se i Tivoli. © Universal Pictures

Pak picnickurven, og tag med veninderne eller kæresten til romantisk filmaften i Tivoli

En af de 4 film, du kan se under åben himmel, er A Star Is Born

26. juni 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Ender du og veninden altid med at lave det samme, hver eneste gang I ses? Eller er det blevet kutyme, at den står på en kaffeaftale, når du skal mødes med en ny date?

Der findes en lang række fede ting at lave på en date i København, uanset om det er en venindedate, kærestedate eller en date med en fyr, du lige har mødt på Tinder. Så hvad med at rykke daten udenfor og se en film under åben himmel i Tivoli? 

Kom til 4 filmaftener i Tivoli

Der flyver amoriner i luften, når Tivoli fire søndage i juli byder ind til filmaftener på Plænen. De fire aftener med romantisk tema byder på både nye og gamle klassikere som Crazy Rich Asians, A Star Is Born, Mamma Mia! Here We Go Again og Bridget Jones’ Dagbog.

Det eneste, du selv skal stå for, er at tage veninden eller kæresten under armen og lave en lækker picnickurv med lidt sødt (eller sunde snacks, hvis du er mere til det), som I kan nyde, når en af de romantiske film spilles på storskærmen.

Det er ganske gratis at deltage, når entréen til Tivoli er betalt.   

 A Star is Born
Glæd dig til at se A Star is Born i Tivoli. © Warner Bros Pictures

Program for film på Plænen i Tivoli

  • 7. juli klokken 20-22: Crazy Rich Asians
  • 14. juli klokken 20-22: A Star Is Born
  • 21. juli klokken 20-22: Mamma Mia! Here We Go Again
  • 28. juli klokken 20-22: Bridget Jones’ Dagbog

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori