Hvis du elsker både true crime-film og true crime-serier lige så højt som os, så kender du sikkert også til den kildende fornemmelse, der rammer fingerspidserne, når du finder et nyt mordmysterium at tilføje til din watchliste.
Og i dag kan du faktisk godt begynde at hamre løs på Netflixs “Påmind mig”-knap, for i begyndelsen af det nye år rammes platformen af endnu en forfærdende krimi-fortælling fra virkeligheden. Og den ser virkelig spændende ud!
En hæsblæsende efterforskning i Los Angeles
Titlen på den nye serie er Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer. Der er tale om en mini-dokumentarserie på fire episoder, som fortæller historien om en af de vildeste efterforskninger i amerikansk historie.
I 1985 rammes Los Angeles ikke kun af en rekordhøj hedebølge. Byen plages også af en række uhyggelige mord og overgreb, som til at starte med ikke ser ud til at være forbundet – ofrene er nemlig både mænd, kvinder og børn i alle aldre og med forskellige baggrunde. Og dengang havde én morder aldrig været ansvarlig for så mange forskellige og rædselsfylde forbrydelser.
Mens efterforskere forsøger at opklare sagen, og medierne også søger efter svar, spreder panikken sig i Californien for det natlige monster – for hvem bliver det næste uskyldige offer?
Uhyggelig trailer er offentliggjort
Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer er bygget op omkring de klassiske true crime-elementer, som vi kender så godt – gribende førstehåndsinterviews, forfærdende arkivoptagelser og forunderlige originalfotos, der tilsammen er med til at afdække frygtelige detaljer.
Allerede nu kan du faktisk få de første glimt af den helt nye real life-horror story. Traileren er nemlig allerede udkommet, og den har i hvert fald allerede overbevist os om, hvad vi skal se den 13. januar, hvor serien rammer Netflix.
Se den nye trailer herunder, og hold dig opdateret på Netflixs hjemmeside her.
Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.