Meghan Markle
Ny Disneyfilm bliver beriget med Meghan Markles stemme.© Wenn

Meghan Markle skal være med i ny Disneyfilm

Meghan Markles stemme er tilbage på skærmen!

27. marts 2020 af Helene Desirée Jørgensen

Ja, du læste rigtigt. Grevinden af Sussex, Meghan Markle, skal være med i Disneys nye film om elefanter, og her er alt det, du skal vide. 

Hvad kommer Disneyfilmen til at handle om?

Helt præcist skal Meghan Markle være fortællerstemmen, der fører os igennem historien, der viser Afrikas natur fra de skønneste sider. Og som en kæmpe bonus støtter filmen velgørenhedsorganisationen Elephants Without Borders, der kæmper for at bevare Afrikas vilde dyr og natur.

I filmen følger vi en elefantfamilies ekstraordinære rejse gennem Kalashnikov ørkenen i det smukke og storslåede Afrika. Et eventyr, der vil forandre deres liv, og en historie, der viser os, hvor vigtig familie er. 

Filmen udkommer 3. april på streamingtjenesten Disney+, men da kanalen ikke er udkommet i Danmark endnu, må vi i stedet glæde os til sommeren, hvor Disney+ kommer til Danmark – og vi sidder klar på med popcornene! 

Sådan blev Meghan Markle en del af Disneyfilmen

Tilbage til premieren på Løvernes Konge i 2019 i Hollywood mødte Meghan og Prins Harry Disneys CEO Bob Iger. Prins Harry fik, som den gentleman han er, nævnt for Bob, at Meghan var interesseret i at lave fortællerstemme-jobs. Eftersom vi skal opleve hende som fortæller i dette spændende eventyr, tænker vi, at Disney var lige så interesseret i hende. 

Parrets nye fremtid som ikke-royale 

Dette vil være Meghans første post-royale job, da filmen udkommer få dage efter Meghans og Prins Harrys sidste dag som kongelige. Men selvom de ikke er royale mere, betyder det bestemt ikke, at de stopper med at arbejde for sager, der betyder meget for dem. 

Kilder: Dr.dk, Cosmopolitan

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her