Søde hundehvalpe i en kurv
Er du ligeså vild med hunde, som vi er? Så er der gode nyheder! © Getty Images

Netflix laver den sødeste dokumentarserie om hunde – og du kan se traileren her

Vi tuder allerede...

30. oktober 2018 af Michelle Andersen

Forbered dig på en kæmpe overdosis af pels og nuttethed! Der er nemlig gode nyheder til alle os, som har en kæmpe forkærlighed for de søde, firbenede væsener med fire poter: Netflix har netop lavet en helt ny dokumentarserie om menneskets bedste ven, hunden

Dokumentarserien hedder ganske enkelt bare Dogs, og vi kan glæde os til at se hele seks følelsesladede afsnit. I hvert afsnit fortælles en rørende og sød historie om en hund og dens ejer. I første afsnit møder vi for eksempel hunden Rory, som er blevet specielt trænet til at hjælpe sin 11-årige ejer med at overkomme hendes anfald – åh, vi tuder nærmest allerede...

Forbered dig på våde øjne 

Og vi kan altså lige så godt sige det, som det er: Hvis du, ligesom os, en gang imellem er en rigtig tudemarie, så kan du godt forvente at komme til at sidde tilbage med (meget) våde øjne efter traileren. Så er du advaret.

Vi glæder os allerede ustyrligt meget til, at Dogs får premiere 16 november på Netflix. Måske du glæder dig lige så meget som os, når du har set traileren herunder? 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori