Disneys Lilo og Stitch
Vi glæder os til live-action udgaven af Disneys Lilo og Stitch!© Walt Disney Pictures

Nu er Lilo & Stitch med på listen over Disneys tegnefilm, som bliver til live action-spillefilm

Hvordan mon Stitch kommer til at se ud?

4. oktober 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Der er tidligere blevet offentliggjort en lang række af Disneys klassiske tegnefilm, som får remakes i form af live action-spillefilm. Nu kan vi tilføje en ekstra til listen over film, vi er nødt til at se i biografen inden længe.

Lilo & Stitch som live action-film

Filmen om den hawaiianske (og ensomme) pige Lilo og eksperiment 626 bliver lavet til en live action-spillefilm. Vi glæder os først og fremmest til at se den nye udgave af tegneserie-Stitch, som vel bedst kan beskrives at være en blanding mellem en hund og en alien. 

Vi glæder os også til at se de fantastiske omgivelser i filmen, for filmen foregår jo på Hawaii (og i rummet?) så vi kommer helt sikkert til at drømme os væk til sol, sommer, kridhvide strande og azurblåt hav.

Lilo & Stitch er desuden en hylemorsom film, og både Lilo og Stitch har mange episke citater, som vi ikke kan vente med at høre igen-igen. 

Lilo fra Lilo og Stitch siger: Leave me alone to die
Lilo & Stitch fra 2000 indeholder så mange sjove citater!© Walt Disney Pictures

Hvornår kan vi se den nye Disneyfilm?

Ifølge The Hollywood Reporter er det stadig uklart, hvornår vi kan se den nye udgave af Lilo & Stitch, men indtil vi ved mere, kan du jo tjekke listen med alle de Disneyfilm, som bliver lavet til live action-spillefilm, ud. 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.