Ryan Gosling og Margot Robbie i filmen Barbie
Skal du se den nye Barbie film?© Warner Bros

Ny Barbie-trailer afslører: Her er premieredatoen og alle de kendte skuespillere i filmen

Du kan godt begynde at glæde dig!

5. april 2023 af Frederikke Brinkborg Jønsson

Når Greta Gerwigs meget omtalte Barbie-film får premiere, bliver det med det helt store skuespiller-cast

Filmens hovedroller bliver, som du måske allerede ved, indtaget af Margot Robbie og Ryan Gosling, som skal spille henholdsvis Barbie og Ken, og de bliver stærkt efterfulgt af en lang række kendte ansigter. 

Det afslører den nye, farverige trailer til filmen, som blev offentliggjort den 4. april. Se traileren for filmen her: 

En film med et stjernespækket cast

Trods den nye trailer forbliver filmens plot stadig et mysterie. Den afslører dog ansigterne på de mange kendte skuespillere, som skal indtage rollerne, som de famøse plastikdukker.

Ved Margot Robbie og Ryan Goslings side er et stort hold talentfulde skuespillere, som netop er blevet offentliggjort på Warner Bros. egen, danske Instagram-profil. Her afsløres det blandt andet, at sangerinden Dua Lipa skal spille en havfrue-Barbie og Hari Nef skal spille en doktor-version af Barbie.

Derudover er filmen spækket med stjerner som Will Ferrell, America Ferrera og Helen Mirren, som hver skal spille deres version af enten Barbie eller Ken. 

Warner Bros. Instagram-profil indikerer nemlig, at rollen som Barbie varierer fra skuespiller til skuespiller, men at Ken-rollen forbliver den samme hos alle de skuespillere, der skal spille Ken. 

De kendte skuespillere og den lyserøde Barbie-verden kan opleves den 21. juli, hvor filmen får verdenspremiere.