Juleserie på Netflix Nisser
Du tror, det er løgn, men det faktisk en lille babynisse på billedet.© Henrik Ohsten / Netflix

Ny, dansk juleserie med et twist af gys på vej til Netflix

Er du vild med både gyserfilm og jul? Så kan du godt glæde dig!

6. oktober 2021 af Camilla Stubbe

Vi forbinder primært julen med en hyggelig tid, hvor vi tænder kalenderlys, spiser julesmåkager og æbleskiver, mens vi ser klassiske julefilm og juleserier. Men hvad hvis vi fortalte dig, at der er en ny, dansk juleserie på vej til Netflix, som faktisk slet ikke er hyggelig – rettere sagt, som er meget uhyggelig!

Langt fra julemandens søde nisser

Umiddelbart lyder en juleserie om nisser, som noget vi har set før: Småfolk, der arbejder for julemanden iført røde nissehuer. Sådan ligger landet dog ikke i denne her juleserie. 

Nisser, som den nye danske juleserie hedder, handler om en familie, som er rejst til en dansk ø langt væk. Familien møder øboerne, som er stærkt religiøse, men de møder også nogle farlige og blodtørstige væsner. Væsner, som viser sig at være... Ja, nisser. Da familiens datter finder en babynisse, som hun tager med sig hjem, byder helvede løs på øen blandt familien, øboerne og nisserne.

Juleserie på Netflix Nisser
Nisserne i denne juleserie er faktisk små, blodtørstige væsner.© Henrik Ohsten / Netflix

Premiere i november

Den uhyggelige juleserie Nisser har premiere den 28. november på Netflix, og den består af seks afsnit fyldt med eventyr, drama og gys.

Så hvis du elsker juletiden og samtidig sætter pris på en god gyser, kan du godt begynde at glæde dig!

Synes du ventetiden er lang? Så kan du få tiden til at gå lidt hurtigere ved at teste dig selv i, hvor du kender din barndoms julekalendere, hvor stor en julefreak du er eller måske hvilket juleslik du egentlig er.

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide