Wentworth Miller
Wentworth Miller vil ikke længere være del af Prison Break.© FayesVision/WENN.com

Ny sæson af Prison Break bliver uden kendt skuespiller

På sin Instagram-profil fortæller han om årsagen til beslutningen

11. november 2020 af Henny Müller Dahl

Det er kun få måneder siden, at skuespiller Dominic Purcell, der spiller rollen som Lincoln Burrows i Prison Break, annoncerede på sin Instagram-profil, at fængselsserien Prison Break ville vende tilbage med en sjette sæson

Men nu tyder alting pludselig på, at alle os, der havde glædet os til et gensyn med hver og en af seriens største karakterer, må vænne os til tanken om en sæson uden Wentworth Miller i hovedrollen som Michael Scofield. 

Vil ikke længere spille heteroseksuelle roller

Den 48-årige skuespiller fortæller i et personligt opslag på Instagram, at årsagen til hans exit fra serien er, at han ikke længere ønsker at spille roller, der ikke reflekterer hans egen seksuelle orientering. 

Wentworth Miller, der gennem de senere år har været åben omkring, at han er homoseksuel, fortæller, at han ønsker at tage et nyt skridt i sin karriere ved at portrættere karakterer, hvis historier ikke bliver hørt lige så ofte. 

I sit Instagram-opslag fortæller han også om den modstand, han dagligt møder på de sociale medier som en del af LGBT+ miljøet. 

Sjette sæson kan være i fare 

Prison Break kørte på skærmen fra 2006 til 2009, hvor serien sluttede efter fire sæsoner, og i 2017 udkom en femte sæson efter otte års pause. 

Hvordan producenterne bag serien vil forsøge at skabe en ny og sjette sæson uden karakteren Michael Scofield, vides endnu ikke, men andre medier spekulerer allerede i, om sæsonen nu overhovedet vil blive indspillet. Vi græder allerede en stille tåre, men vi håber og tror selvfølgelig på det bedste. 

Læs skuespiller Wentworth Millers personlige (og meget hvide) opslag herunder. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.