Jeffrey Dahmer fængselsfoto
Skal du se den nye serie?© Youtube: Investigation Discovery: Jeffrey Dahmer: Mind of a Monster, Arrow Media

Nu kan du glæde dig til en ny serie om morderen Jeffrey Dahmer

Og velkendte navne står bag!

5. oktober 2020 af Henny Müller Dahl

Kan du ikke få nok af uhyggelige serier om grusomme mordere fra virkeligheden? Så kan du godt begynde at glæde dig, for Netflix har netop annonceret, at endnu en skræmmende fortælling er på vej til streamingtjenesten. 

Den nye serie kommer til at omhandle Jeffrey Dahmer, som uden tvivl må siges at være en af de mest kendte og mest uhyggelige seriemordere, der nogensinde har eksisteret. Serien, der har fået titlen Monster: The Jeffrey Dahmer Story, vil give et indblik i morderens liv og samtidig undersøge, hvordan han gennem rigtig mange år undgik at blive opdaget. 

Kendte skabere bag serien 

Den nye serie vil strække sig helt fra 1960'erne og op til starten af 1990'erne, hvor Jeffrey Dahmer endelig blev fanget, efter han gennem flere år sammenlagt havde dræbt 17 mænd og drenge. 

Historien om seriemorderen vil blive fortalt gennem ofrenes synspunkter, og der vil være 10 episoder i alt. 

Og så er det ingen ringere end selveste skaberne af værker som American Horror Story, American Crime Story og den nye serie Ratched, der står bag det splinternye projekt. Med erfarne folk som Ryan Murphy bag rettet, ved vi, at det kun kan blive godt! 

Starter optagelserne i det nye år

Efter planen vil optagelserne til Monster: The Jeffrey Dahmer Story begynde i januar 2021. Det er endnu uvist, hvem der skal spille rollen som Jeffrey Dahmer. 

Vi glæder os til at finde ud af, hvornår serien får premiere på Netflix. 

Kilde: Unilad.co.uk

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.