Eleven Stranger Things 3
Vi glæder os til et gensyn med Eleven. © 21 Laps Entertainment, Monkey Massacre, Netflix

Glæder du dig til Stranger Things sæson 3? Nu er spritny trailer lige landet

Sid klar med popcornene, for den nye sæson får snart premiere

21. juni 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Året er 1985. Vi befinder os i Hawkins, Indiana og sommeren bliver varmere og varmere. Skolen er lukket, et helt nyt indkøbscenter er kommet til byen og børnene fra Hawkins nærmer sig de voksnes rækker. Romantikken blomstrer og komplicerer forholdene i gruppen og de er nødsaget til at finde du af, hvordan de vokser op uden at vokse fra hinanden. 

I mellemtiden lurer faren. Da byen bliver truet af fjender, både bekendte og nye, må Eleven og hendes venner huske på, at det onde aldrig slutter, det udvikler sig. De bliver nødt til at holde sammen og huske, at venskab altid er stærkere end frygt. 

Det er noget af det, vi kan glæde os til i den tredje og nyeste sæson af Stranger Things, som får global premiere kun på Netflix 4. juli. Du kan se traileren til den nye sæson lige her. 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori