Bagedyst
Endelig er verdens lækreste TV tilbage!© Carsten Mol/DR

Nyheden du har ventet på: Nu vender Den Store Bagedyst endelig tilbage på skærmen!

Det er tid til skarpe snit og spejlblank glaze! Hvem skal du se det med?

10. september 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Sveden pibler ned af deltagerne, Markus Grigo kigger mistænksomt på den ene bagers fondant, og pludselig råber Timm Vladimir: “Tiden er gået!”. Oh my god, får du også kuldegysninger? Så har vi godt nyt til dig: ENDELIG vender vores alles favoritprogram, Den Store Bagedyst, tilbage til skærmen!

Verdens lækreste tv-program kan endnu engang ses på DR1 eller streames på DRTV, når den 10. sæson får premiere 2. oktober (sæt kryds i kalenderen! Der skal ingen planer være udover skærm, spænding og spejlblank glaze!).

Der venter os et glædeligt gensyn med verdens skønneste dommere, Markus og Katrine, og endnu engang får vi også fornøjelsen af seje Timm Vladimir, der med hård hånd skal styre slagets gang. 

Ikke en helt almindelig sæson

Der kommer hverken børn i køkkenet, eller glutenfri sager på bordet, men alligevel bliver den nye sæson ikke helt, som vi kender den.

I år er der nemlig tale om den 10. sæson af Den Store Bagedyst, og derfor bliver første afsnit noget helt særligt: Jubilæumssæsonen bliver nemlig fejret med en fælles fødselsdagskage i første afsnit. Hey, hvordan får vi en invitation? Det lyder da for lækkert!

Udover det bliver sæsonen selvfølgelig spækket med alle de skønne udfordringer, vi kender os elsker. Bliver der mon nogen i år, der tager fejl af salt og sukker? Hvem kommer til at græde over en skilt glaze? Og vigtigst af alt: Hvem står med bagedyst trofæet, når konkurrencen når sin ende? Så spændende! 

Kilde: Digitaltv.dk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide