Disney
Belle er inspireret af flere kendte kvinder, og Mulan er ikke en rigtig prinsesse© Disney

13 overraskende facts, du ikke vidste om de kære Disney-prinsesser

Tiana er muligvis skyld i et par hospitalsindlæggelser...

22. september 2021 af Isabella Wedel Hansen

Kan du gætte, hvem der er den yngste? Og ved du, hvorfor prinsesserne aldrig kigger hinanden i øjnene? Dét og flere andre sjove facts om Disney-prinsesserne kan du læse om på listen nedenfor.

1. Belle er inspireret af flere kendte kvinder

Synes du, at Belle virker bekendt? Hvis ja, så er der en rigtig god grund til det. Hendes personlighed er nemlig inspireret af Jo March fra Little Women, og hendes udseende er inspireret af Julie Andrews i The Sound of Music og Judy Garland i The Wizard of Oz. Er der en klokke, der ringer?

Belle dancing
Kan du se, hvor inspirationen kommer fra? © Disney

2. Jasmins skønhed gjorde det nødvendigt at ændre Aladdins udseende 

På de første tegninger af Aladdin var han portrætteret en del yngre, end han endte ud med at være. Da Jasmin var tegnet færdig, gjorde hendes guddommelige skønhed nemlig, at Aladdin var out of her league – ifølge tegnerne altså. 

Det blev derfor besluttet, at Aladdin skulle have lidt flere år på bagen, for at det skulle være realistisk, at de ville falde for hinanden – og vi er i hvert fald ikke utilfredse med de endelige tegninger af Aladdin. 

Jasmin og Aladdin
De er da som skabt for hinanden – bogstavligtalt. © Disney

3. Prinsesserne er én stor flok teenagere!

Vidste du, at Disney-prinsesserne allesammen er teenagere? Snehvide tager førstepladsen som den yngste med sine beskedne 14 år, mens Askepot og Tiana er de ældste med hele 19 år på bagen! What?!  Puha, de teenagere har godt nok været tidligt ude i forhold til kærlighed og ægteskaber. 

Disney prinsesserne
Havde du heller ikke troet, at de var så unge? © Disney

4. De søde prinsesser har mindre taletid end deres mandlige medstjerner

Puha, denne her fact er vi ikke glade for at præsentere.

Et studie fra 2016 viste, at selvom Disney har arbejdet på at gøre prinsesserne mere selvstændige og stærke, havde de stadig væsentlig mindre taletid end de mandelige roller. Faktisk fik de i gennemsnit 40 procent mindre taletid end de mandlige karakterer. 

Selv i tøsefilmen Frost var hele 59 procent af taletiden tildelt de mandlige karakterer. Er det bare os, eller burde det ikke være Elsa og Anna, der stod for størstedelen dialogen?

Anna og Elsa
Mere taletid til de kvindelige roller, tak! © Disney

5. Belle er den uperfekte prinsesse

Da de første, originale Disney-prinsesser, såsom Snehvide og Askepot, blev tegnet, var tanken, at de skulle være så perfekte som muligt. De var total picture perfect med deres fyldige, silkebløde hår, der altid sad perfekt, og deres skønne røde læber med den evigt perfekte glød. Men med Belle er det en anden historie – i hvert fald ifølge Disney. 

Prinsesserne blev kritiseret for at være for perfekte, så derfor besluttede de sig for at lave en prinsesse, der var mere uperfekt og mere relaterbar. 

Har du lagt mærke til, at Belle har en hårtot, der tit falder ned foran hendes øjne? Det er et helt bevidst valg, der skulle gøre Belle mere uperfekt og normal (hvilket jo tydeligt ses, synes du ikke?.. not!). 

Belle, du vil altid være en perfekt prinsesse i vores øjne – og Disney, der skal lige liiidt flere “uperfektheder” til, at det bliver relaterbart. 

Belle
Har du også lidt svært ved at se, hvordan Belle er uperfekt? © Disney

6. Tiana er muligvis skyld i et par hospitalsindlæggelser 

Tiana fra Prinsessen og frøen gjorde dét at kysse frøer for at finde drømmeprinsen til det mest naturlige – for har vi ikke alle overvejet selv at prøve det af en gang eller to? 

Flere unge piger tog i hvert fald filmens budskab meget bogstaveligt og testede, om det virkede. Det har gennem tiden resulteret i flere indlæggelser, hvor unge piger har fået salmonellaforgiftning efter at have prøvet at kysse en frø. Hvad vi ikke gør for at finde ægte kærlighed...

Tiana kysser frø
Meget uheldig konsekvens af Tianas frø-kysseri. © Disney

7. Prinsesserne ser aldrig hinanden i øjnene

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor prinsesserne aldrig ser hinanden i øjnene, når de optræder på samme billede? De søde prinsesser burde da være bedste venner. 

For at opretholde deres individuelle myter og fortællinger, ønsker Disney ikke, at de forskellige prinsesser kigger hinanden i øjnene. Derfor har de sørget for, at de altid kigger en lille smule i hver deres retning og aldrig får øjenkontakt – play it cool, girls.

Disney prinsesserne
Og vi gik her og troede, at de var uvenner, siden de ikke ville kigge hinanden i øjnene. © Disney

8. Mulan er ikke en prinsesse

Stop en halv – er Mulan ikke en rigtig prinsesse? Der blev hele vores verden lige vendt på hovedet.

Selvom Mulan altid er blevet omtalt som en af Disney-prinsesserne og ofte optræder, når Disney-prinsesserne præsenteres på billeder, er hun officielt set ikke en rigtig prinsesse. Hun er nemlig hverken født royal eller har giftet sig med en prins, hvilket gør, at hun ikke kan karakteriseres som en prinsesse (ja, vi er også kede af det). 

Mulan
Smukke Mulan, du vil altid være en prinsesse i vores hjerter! © Disney

9. Der har været planer om en Snehvide 2

Vi kan næsten ikke bære at vide, at der i virkeligheden skulle have været en fortsættelse af Snehvide. Forsættelsen skulle have heddet Snow White Returns, men som du næsten kan regne ud, er den aldrig blevet til noget. Håbet om at det sker en dag lever dog stadig i os alle. 

Snehvide med dyr
Hvor fedt ville det ikke lige være, hvis der kommer en to'er en dag? © Disney

10. Historien om Mulan er baseret på et gammelt, kinesisk digt

Den stærke historie om den seje kvinde Mulan er i virkeligheden baseret på et gammel kinesisk digt kaldet The Ballad of Mulan. I digtet tager kvinden Hua Mulan i al hemmelighed sin fars plads i en farlig krig, da han bliver for syg til selv at kæmpe. En sej historie om en sej kvinde – det kan vi ikke tage fra dem!

Mulan
Vi er endnu større fans af Mulan nu! © Disney

11. Snehvides udseende er inspireret af to kendte kvinder

Snehvides skønhed stammer ikke fra fantasien. Hun er inspireret af den smukke filmstjerne Mary Pickford og af den sprudlende og fnisende Betty Boop – ikke underligt, at snehvide er blevet så skøn. 

Snehvide
Kan du genkende den fnisende Betty Boop i Snehvide? © Disney

12. Rapunzel er inspireret af tegnerens kæreste eje

Rapunzel med det smukke lange hår er skabt ud fra en helt særlig person. 

Glen Keane, der lavede Rapunzel, har nemlig taget udgangspunkt i sin egen datter, Claire, da han tegnede Rapunzel. Claire var ekstremt kreativ – så kreativ at Glen Keane sagde, at når hun havde gået på kunstskole, ville han hyre hende til at tegne Rapunzels værelse. Det er da alt for sødt!

Rapunzel
Han måtte også meget gerne hyre os som tegnere!© Disney

13. Merida fra filmen Modigs hår var nok så krævende at lave

Men var det, det hele værd? Helt bestemt! 

Meridas hår skulle være så fint og realistisk, at det krævede et helt nyt sofware-program og 1.500 individuelt tegnede kurver for dem at lave hendes hår – så kom igen, næste gang du synes, at det tager lang tid at krølle hår om morgenen. 

Merida
Kan du spotte de 1.500 streger i Meridas hår?© Disney